21. september 2020
Der blev både lavet mad og kunst af rødbeder, da institutionen Lunas Ark onsdag havde sin årlige maddag. Foto: Janus Spøhr
gallery icon

Se billedserie

Der blev både lavet mad og kunst af rødbeder, da institutionen Lunas Ark onsdag havde sin årlige maddag. Foto: Janus Spøhr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rikke nægter at lave spagetti med kødsovs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rikke nægter at lave spagetti med kødsovs
Greve - 16. september 2020 kl. 15:02
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

'Jeg elsker de lyserøde og orange,' lyder det fra en dreng, der går i Noahs Ark, mens madansvarlige Rikke Friis Malver står og moser en gryde med rødbeder.

Rikke insisterer på at vække børnenes nysgerrighed på alternativ mad, hvor økologiske grøntsager ofte erstatter kødet.

Det handler om at lære børnene om at spise klimavenligt og bæredygtigt.

- Når de en dag flytter hjemmefra, håber jeg, at de vil tænke over, at de i børnehaven lærte, at man kan lave mad på mange forskellige måder, siger hun.

Den årlige maddag satte fokus på rødbeder.

- Den kan jo alt. Det er en tryllegrøntsag, siger Rikke Friis Malver.

Rundt omkring på legepladsen sidder og står børnene sammen med pædagogerne og lader kreativiteten få frit spil.

Nogle er i gang med at lave smykker af grøntsager, mens andre står og dypper grøntsager i farverig maling for at klatte malingen op på et stort lærred, der er ved at blive et kunstværk.

Arbejdet med at give børnene nysgerrighed på, hvad de putter i munden, gør Lunas Ark så godt, at de er blandt de fire nominerede, når Landbrug & Fødevarer den 29. september uddeler 'køkkenprisen.' De tre andre nominerede er Randers Sygehus, et bosted i København og Vallekilde Højskole.

- Det vil selvfølgelig være fedt at vinde, men de vigtigste er, at vi helt fra starten af børnenes liv lærer dem at være nysgerrige på mad, siger Rikke Friis Malver, inden et barn afbryder.

- Jeg vil også hjælpe, siger han.

På menuen på maddagen stod blandt andet rødbedesuppe, knækbrød og æg i rødbedesaft.

Ifølge Rikke Friis Malver bliver arbejdet med at lære børnene om sund mad godt modtaget af forældrene.

Samtidig arbejder hun meget med at vise, hvad børnene får at spise hver dag, hvor hun lægger et billede op på Instagram og Facebook på profilen Lunakokken.

- Så kan forældrene snakke med deres børn om, hvad de får at spise, siger hun.

Op til maddagen har institutionen sået og dyrket forskellige grøntsager, primært rødbeder. Det er for at vise børnene, hvor maden, som de sammen laver, kommer fra. På et areal udenfor institutionen har børnene og de voksne også sået forskellige andre grøntsager.

- Det er som at lære at cykle. Hvis du bliver vant til at se grøntsager, begynder de fleste også at spise det, ogbørnene bliver mere madmodige, siger Rikke Friis Malver.

For hende handler mad også om at have noget at lave sammen, og så spiller farverne ind. Jo mere farverigt det er, jo mere nysgerrig bliver man på at smage, mener hun.

- Det er lækkert. Det har min mor aldrig prøvet at smage, lyder det fra et barn, da han smager en rødbede.

Har debatten om sexisme taget overhånd?