11. december 2017
- Nogle flygtninge brokker sig over, at de ikke kan få en lejlighed, men der må jeg sige, at jeg har boet i Greve i 45 år, og at der ikke er nogen af mine børn, som har fået en lejlighed i Greve. Flygtningene er faktisk ikke boligløse ? de bor i pavilloner med vand og varme. Flygtninge og voldsramte kvinder er de eneste, der står på akutlisten. Der er 40 hjemløse i kommunen, som gerne vil bo i flygtninges skurvogne, siger Rigge Nørmark, der her er i gang med projektet ?sprogboost?, hvor hun hjælper flygtninge med at lære at tale dansk.
gallery icon

Se billedserie

- Nogle flygtninge brokker sig over, at de ikke kan få en lejlighed, men der må jeg sige, at jeg har boet i Greve i 45 år, og at der ikke er nogen af mine børn, som har fået en lejlighed i Greve. Flygtningene er faktisk ikke boligløse ? de bor i pavilloner med vand og varme. Flygtninge og voldsramte kvinder er de eneste, der står på akutlisten. Der er 40 hjemløse i kommunen, som gerne vil bo i flygtninges skurvogne, siger Rigge Nørmark, der her er i gang med projektet ?sprogboost?, hvor hun hjælper flygtninge med at lære at tale dansk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rigge er som en mor for flygtninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rigge er som en mor for flygtninge
Greve - 09. oktober 2017 kl. 18:42
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rigge Nørmark snakker meget og hurtigt. Stil hende et spørgsmål om flygtninge, og hun når rundt om familien, skolerne og stranden, inden hun igen er tilbage på sporet. Hun stopper nærmest kun op i talestrømmen, når hun smiler. Det gør hun meget. Rigge er engageret i mange ting og har mange års erfaring fra blandt andet ansættelser i Air France, hvor hun efter blot fire år var blevet chef. Chef var hun også for privathospitalet Nørmark, inden hun trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I sin nye tilværelse har hun kastet sig over frivilligt arbejde med flygtninge i Greve Kommune. Et 'job', som hun også vil bruge sine erfaringer fra, hvis hun bliver valgt ind i byrådet for Liberal Alliance, som hun stiller op for, for første gang.

Arbejdet med flygtningene startede, da Rigge Nørmark for cirka halvandet år siden hørte om Venligboerne, som hun kontaktede via Facebook. Her har hun i noget tid arbejdet med at tale dansk med de nytilkomne borgere. Med varierende succes.

- Nogle gange er det op ad bakke, andre gange er det kommunen, som spænder ben, fordi den er alt for tung, siger Rigge Nørmark.

I alt har hun været i kontakt med cirka 15 flygtninge, og hun er særligt tæt knyttet til en familie på fire, hvor moderen flygtede sammen med sine tre børn. Hun er uddannet sygeplejerske, men flygtede uden sine papirer, og så er hun på papiret ufaglært, og det skaber nogle udfordringer for kvinden. Det er ikke den eneste udfordring, som hun ser for flygtninge i Greve Kommune.

I januar var Rigge til møde med kommunen og en flygtningekvinde, som gerne ville i praktik hos en frisør. Efter en praktikperiode blev det besluttet, at kvinden skulle i et nyt forløb for at tilegne sig flere kompetencer. En repræsentant fra kommunen kom efterfølgende ved en fejl til at framelde kvinden fra kontanthjælp, og pludselig kunne hun ikke betale sin husleje. Da hun efterfølgende fik dobbelt kontanthjælp måneden efter, blev hun trukket i boligstøtte og mistede sin friplads i et af børnenes institution, fordi hun havde for mange indtægter.

- Der er ikke altid nogen sammenhængskraft i kommunen. Virksomhedskonsulenten vidste, at hun havde lavet en fejl, men ingen andre blev adviseret. I gamle dage havde du en sagsbehandler, og så kunne vedkommende hjælpe, når der var noget med kommunen. Nu er der virksomhedskonsulenter, integrationskonsulenter og en masse andre konsulenter, som arbejder hver for sig. Hvor skal man henvende sig, siger Rigge Nørmark, som vil sætte sig minutiøst ind i kommunens arbejdsgang, hvis hun bliver valgt ind.

- Når en flygtning kommer til Greve, får han eller hun en mentor. Det er den samme for dem alle sammen, og flygtningene ved ikke, hvad mentoren skal, og de er kun i kontakt med mentoren, når de skal skrive under på, at hun er deres mentor, siger Rigge Nørmark, som vil bruge færre penge på 'djøfere' og flere på 'folk på gulvet.'

Ingen frivillighed
Ifølge Rigge Nørmark er frivillighed et ukendt ord for mange mennesker, som kommer fra andre verdensdele. Det er svært at forklare, hvorfor man skal gøre noget uden at få penge for det, men hun er alligevel glad for, at hun selv bruger tid på det.

- Det er dejligt at se, når tingene lykkes. Det er en drivkraft, siger Rigge Nørmark, der flere gange har kontaktet kommunen i forbindelse med sit frivillige arbejde med flygtninge.

- Jo, jeg er måske lidt som en mor for dem nogle gange. Der er flere gange, hvor jeg har rendt kommunen på dørene, siger hun med et af sine karakteristiske grin, hvor håret får en stor rystetur.

Rigge Nørmark oplever, at flygtninge samles meget med familien, og derfor er det meget alene i Danmark, fordi det ikke er alle, der har en familie her i landet. Flere kan have en opgivende attitude en gang imellem, og der arbejder Rigge Nørmark på at motivere dem til at kæmpe videre, når der opstår en udfordring, så de kan komme i job og blive selvforsørgende.

- Det er ikke sådan, at jeg klapper dem på hovedet og siger, at det er synd for dem. Når de siger, at de er trætte, eller brokker sig, siger jeg, at de godt kan, og at de er stærke. Samtidig siger jeg, at det er mig, der er gammel og træt, ikke dem. Så retter de ryggen, siger Rigge Nørmark, der i øjeblikket er ved at samle flygtninge sammen. Nemlig.com vil gerne have en gruppe på seks i praktik. Nemlig.com vil garantere dem job bagefter, hvis de kan møde til tiden hver dag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk