13. juni 2021
Mette Trangbæk Hammer mener, det er synd for eleverne, at de i fremtiden ikke har frit gymnasievalg. Arkivfoto
Mette Trangbæk Hammer mener, det er synd for eleverne, at de i fremtiden ikke har frit gymnasievalg. Arkivfoto
Foto: Claus Sall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rektor raser over ny aftale: Det er et lille Sovjetunionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rektor raser over ny aftale: Det er et lille Sovjetunionen
Greve - 11. juni 2021 kl. 16:29
Af Emil Abkjær Kristensen

- Det er et administrativt monster, et lille Sovjetunionen, hvor man vil fordele elever efter afstandszoner og indkomstniveau, Det er så langt fra den danske tankegang om at forene social ansvarlighed og frit valg, siger Mette Trangbæk Hammer, rektor på Greve Gymnasium, da hun får talt sig varm.

Hun er nemlig langt fra tilfreds med en ny aftale på Christiansborg om styringen af elevoptaget på danske gymnasier, som skal bremse udviklingen af opdelte gymnasier i byerne, hvor elevsammensætningen ifølge aftalepartierne er ude af balance, og samtidig sikre adgangen til gymnasiale uddannelser i tyndtbefolkede områder i fremtiden, lyder det.

Bag aftalen står regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

Mette Trangbæk Hammer forholder sig til den del af aftalen, der omhandler en skæv fordeling af elever og anerkender, at der er en problemstilling på visse gymnasier især i hovedstadsområdet. Hun mener sådan set også, at formålet med aftalen er »sympatisk nok«, men i hendes øjne er løsningen alt for indgribende i forhold til problemets reelle størrelse.

- Man skyder gråspurve med kanoner, fordi det er under 10 procent af gymnasierne og under 10 procent af eleverne, der oplever udfordringer på grund af fordelingen, siger Mette Trangbæk Hammer, der frygter, at aftalen risikerer at få konsekvenser kvaliteten på ungdomsuddannelser og incitamentet til at lave nogle særlige tilbud og forløb til eleverne.

- Hvis fordelingen af elever styres fra centralt hold med udgangspunkt i forskellige kriterier som forældrenes indkomst, og hvilken zone de bor i, så ender gymnasierne med at få elever, som ikke interesserer sig for den retning og specialisering, som gymnasiet har valgt, siger hun.

- På Greve Gymnasium har vi haft stort fokus på virksomhedssamarbejde, samfundsengagement og iværksætteri, og det er noget, vores elever vægter højt. I fremtiden er det ikke sikkert, at de elever, vi får tildelt, har de interesser.

Synd for eleverne

Mest af alt er Mette Trangbæk Hammer ked af det på elevernes vegne, fordi aftalen fratager dem deres frie valg, og det er især de mange elever fra Greve, som i fremtiden vil ende på et gymnasium i zonen, der blandt andet dækker Greve, Ishøj, Vallensbæk og Hvidovre.

- Vi har nok en høj andel af elever i Greve Kommune, hvor forældrene ligger i den høje ende i forhold til indkomst, og som derfor ikke kan få plads på gymnasiet i kommunen, de vil ryge ind i en lodtrækning om, hvor de så skal gå, siger hun.

I Greve Kommune vælger langt over 90 procent af de ungen mennesker, som ønsker en stx-uddannelse at tage den på Greve Gymnasium og ganske få elever søger væk fra kommunen, lyder det fra rektoren.

- Nu fratager man eleverne deres frie valg og tvinger dem til at tage en uddannelse væk fra de venner og skolekammerater, de er vokset op med. Jeg synes, det er et udtryk for, at man tænker på systemet i stedet for menneskerne og eleverne, siger hun.

Svært at planlægge

I aftalen er der også lagt op til en strammere styring af, hvor mange elever det enkelte gymnasium kan optage. Det kan komme til at betyde, at Greve Gymnasiums fulde kapacitet ikke udnyttes til fulde. Det gælder både bygningsmæssigt og personalemæssigt.

- Vi kan ende i en situation, hvor vi ikke kan planlægge ud i fremtiden, fordi alle de ansøgere, vi har til vores uddannelse ikke nødvendigvis kan starte, når det er besluttet, hvor mange vi må optage, og hvem der må starte, siger Mette Trangbæk Hammer.

Dele af aftalen træder i kraft allerede nu, mens den nye fordeling af elever træder i kraft fra 2023.

Dahlin: Et opgør med det frie valg

Morten Dahlin (V) er udover at være medlem af Folketinget og byrådet i Greve også tidligere elev på Greve Gymnasium, hvor han i en årrække efterfølgende også var medlem af bestyrelsen.

Det er nu ikke derfor, han og resten af Venstre står udenfor aftalen. Det gør De Konservative, Frie Grønne og Nye Borgerlige i øvrigt også.

De står udenfor, fordi aftalen er et opgør med elevernes frie skolevalg.

- Det ligner begynder at ligne en ideologisk kamp, og vi har set en statsminister, som er glad for at bestemme. Det betyder mere styring og mindre frihed, og det kan vi ikke lide, siger Morten Dahlin.

Han anerkender, at der er et problem med en skæv fordeling, og det var også i Venstres regeringstid, at der blev nedsat en ekspertgruppe, som skulle undersøge løsningsmodeller.

- Der var også en model, hvor man ville kigge til karaktergennemsnit, som vi gerne ville have undersøgt nærmere, men det var hurtigt meget tydeligt, hvilken retning flertallet, og derfor var det svært at få indflydelse på de politiske forhandlinger, siger Morten Dahlin.

Han frygter, at især unge mennesker i Greve kommer til at betale en høj pris for aftalen.

- Jeg frygter, at det er velstillede børn fra Greve, som bliver brugt til at sikre fordelingen af indkomstgrupperne på NEXT Gymnasierne på Vestegnen.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM