11. maj 2021
Fra venstre Bjarke Lindsø Andersen, Greve; Jens Wrang, Karlslunde; spidskandidat Lars Bjarne Nielsen, Greve; Rachid Bouziyane, Hundige; Jesper Nordentoft, Greve.
Fra venstre Bjarke Lindsø Andersen, Greve; Jens Wrang, Karlslunde; spidskandidat Lars Bjarne Nielsen, Greve; Rachid Bouziyane, Hundige; Jesper Nordentoft, Greve.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikale har holdet klar til kommunalvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikale har holdet klar til kommunalvalg
Greve - 14. april 2021 kl. 07:56

Greve: Radikale venstre i Greve har netop holdt opstillingsmøde for kandidater til kommunalvalget til efteråret. Partiet er klar med en liste på fem kandidater. Listen repræsenterer en bred variation af alder og erhverv, da der er såvel selvstændige som offentlige ansatte, undervisere og forskere.

Lars Bjarne Nielsen, partiets spidskandidat, har for eksempel en baggrund som biolog og som formand for Danmarks Naturfredningsforening: - Mine i alt 6 år som formand i DN har givet mig en god indsigt i kommunens forhold, og hvordan man arbejder med natur- og miljøprojekter, udtaler Lars Bjarne Nielsen, der fortsætter:

- Vi vil helt sikkert arbejde for mere natur og mere klimavenlig politik i byrådet.

Også kulturelt rummer listen stor variation. Rachid Bouziyane, der er nummer 2 på listen, er oprindeligt fra Marokko. Rachid Bouziyane er IT-netværksspecialist og arbejder derudover som billedkunstner og yder frivillig hjælp til arabisktalende om forhold i det danske samfund.

- Man kan sige, at radikale i Greve er genopstået med nyt liv. Vi har haft nogle år, hvor vi har været uden for kommunalpolitik i Greve. Men vi er optimistiske. Ud over de fem på valgsedlen har vi en solid baggrundsgruppe, der bidrager med politikudvikling. Vi er i øvrigt ret sikre på, at vi har flere kandidater på listen til valget, da vore regler muliggør for senere opstilling. Og vi har flere, der overvejer at komme på den radikale liste, siger Lars Bjarne Nielsen.

Radikale venstre i Greve er optimistiske med hensyn til mulighederne for at få repræsentation i byrådet til november, da de politiske forhold aldrig har været gunstigere, og også den politiske dagsorden går den radikale vej, lyder det fra Lars Bjarne Nielsen.

- Vi går til valg på en grøn dagsorden med mere natur i Greve, flere klimavenlige tiltag som el-opladere, genbrugsmaterialer og solceller. Og derudover ligger demokratiet og ordentligheden os som altid meget på sinde. Vi vil have bedre og tydeligere borgerinddragelse i de væsentlige beslutninger, og vi vil have, at alle borgere, uanset status og herkomst skal føle, at de bliver behandlet ordentligt. Man skal ikke have hyret en hjælper for at få sin ret, siger han..

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?