12. april 2021
arkivfoto
arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet punkterede dækkene: Spritbilist fortsatte flugten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet punkterede dækkene: Spritbilist fortsatte flugten
Greve - 03. marts 2021 kl. 11:14
Af Emil Kristensen

To punkterede forhjul forhindrede ikke en 32-årig mand fra Vordingborg i at fortsætte flugten fra politiet.

arrow Læs også: Farttosse i muskelbil overhalede politibil med 200 km/t

Politiet havde indledt jagten på den 32-årige, da han kort før klokken 22 tirsdag aften havde mistet herredømmet over sin bil og påkørt et vejskilt ud for Solbakken på Hundige Strandvej.

Efter uheldet standsede han ikke, og det gjorde han fortsat ikke, da politiet kort efter var i hælene på ham og ved hjælp af blink og dyt i hornet forsøgte at få manden til at standse.

Det fik politiet til at gøre brug af såkaldte »stop sticks«, der fik bilen til at punktere på begge forhjul.

Men manden fortsatte ufortrødent flugten på flade dæk, men blev nogle hundrede meter senere standset, da politiet fik afskåret ham vej i forbindelse med en rundkørsel i nærheden af Trylleskov Allé i Solrød, ca. 10 kilometer efter politiet satte efter ham.

Manden viste sig at være en 32-årig mand fra Vordingborg, var påvirket af spiritus og muligvis også narko, så han blev sigtet for i påvirket tilstand at forårsage uheld og for at stikke af fra politiet.

I forbindelse med visitation af den 32-årige fandt politiet en ulovlig lommekniv, så han blev også sigtet for at overtræde knivloven.

Med som passager i bilen var en 33-årig mand fra Herfølge, som kortvarigt var anholdt, mens politiet undersøgte sagen. Han var dog ikke mistænkt for noget i forbindelse med sagen og fik herefter et lift af politiet til et tjek på skadestuen, da han havde fået en mindre skade i ansigtet i forbindelse med uheldet.

Den 32-årige fører af bilen var uskadt, men han fik udtaget en blodprøve, som skal klarlægge, hvad han havde indtaget under kørslen.

Han var så påvirket, at politiet ikke fandt ham egnet til at tage vare på sig selv, så han blev efterfølgende taget med til politistationen til afrusning i detentionen.

Han blev løsladt senere på natten og kan vil senere høre mere fra politiet i sine mange sager.

arrow Fuld chauffør standset i lastvogn med hænger
04. marts 2021 kl. 10:18 Opdateret: kl. 10:18
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?