18. september 2021
Lene Dedenroth fra Haveselskabets afdeling Roskilde-Køge tog for fire år siden kontakt til Greve Museum for at lave en aftale om plantemarked. Markedet har hvert år været godt besøgt, og sådan var det også i år, hvor i hvert fald 150 kiggede forbi for at gøre en handel. Foto: Helle Midskov
gallery icon

Se billedserie

Lene Dedenroth fra Haveselskabets afdeling Roskilde-Køge tog for fire år siden kontakt til Greve Museum for at lave en aftale om plantemarked. Markedet har hvert år været godt besøgt, og sådan var det også i år, hvor i hvert fald 150 kiggede forbi for at gøre en handel. Foto: Helle Midskov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Planter byttede hænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Planter byttede hænder
Opdateret 06. september 2021 kl. 09:33
Greve - 06. september 2021 kl. 06:12
Af Helle Midskov

Godt og vel 150 haveinteresserede lagde søndag middag vejen forbi Greve Museum for enten at købe, sælge eller bytte planter.

Solen skinnede fra en skyfri himmel og den gamle gårdsplads på Greve Museum dannede den perfekte ramme om det årlige plantemarked, som Haveselskabet arrangerer. Mange små som store planter i potter byttede hænder i de to timer, at markedet varede.

- Det er fjerde år i træk, at vi holder plantemarked her på museet, og vi har været heldige hvert år med solskinsvejr, fortæller Lene Dedenroth fra Haveselskabets afdeling Roskilde-Køge, som har taget plads ved et lille bord fyldt med planter og havebøger.

- Jeg synes, at den idylliske gårdsplads her på museet passer så fint til et arrangement af denne karakter. I år er der 18 stadeholdere, det er meget fint, men der er selvfølgelig altid plads til flere. Det er en fornøjelse at høre, hvordan der bliver snakket, og haveejerne giver hinanden inspiration og gode råd. Mange har også billeder med af planterne, så man kan se farver, hvis det ikke lige er en plante, som blomstrer nu. Hvert år er der planter, som hurtigt får ben at gå på. I år er det særligt de store salvieplanter, som der har været rift om, siger Lene Dedenroth, som er godt tilfreds med det store fremmøde,

Lene Dedenroth fortæller videre, at der blandt stadeholderne både er nogen, der har været med i flere år for at sælge ud af de planter, som de har for mange af, men at der også hvert år kommer nye til. Blandt de nye er familien Stentebjerg fra Kildebrønde, som stiller med tre generationer.

- Jeg synes, det er skønt, at både min datter, mor og jeg kan få en dejlig dag, hvor vi kan sælge planter og hygge os sammen. Vi bor i Kildebrønde, så det er lige om hjørnet, Vi har solgt vildt mange planter, det havde vi slet ikke forventet. Det har på alle måder været hyggeligt, så jeg regner med, at vi er klar igen næste år, fortæller Anne Kathrine Stentebjerg og fortsætter:

- Vi har også købt nogle planter, så der kommer også lidt nyt hjemme i vores have.

En af de mange haveejere, som har gjort en god handel, er Anne-Grete Hilmersson fra Strøby Egede. Hun gik målrettet efter nogle græsplanter og dagliljer, som hun skulle bruge til et græsbed.

- Jeg har en stor have og er i gang med at gøre den nemmere at passe, så den mere hviler i sig selv. Jeg var på jagt efter nogle blodgræs til et stort bed. Der var mange fine planter og til en lav pris, så jeg måtte begrænse mig og nøjes med at købe syv planter, fortæller hun, mens hun sætter dem ned i bagagerummet.

Haveselskabets har to plantemarkeder om året, hvor private kan sælge, bytte eller forære planter væk. Plantemarked på museet i Greve holdes hvert år den første søndag i september, og så holder Haveselskabet også et plantemarked på Vilvorde i Roskilde i maj.

Synes du, at kommunen er der for dig?