17. januar 2019
Den nye bænk giver en 180 graders udsigt ud over Greve Marina. Pressefoto
Den nye bænk giver en 180 graders udsigt ud over Greve Marina. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye oplevelser i marinaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye oplevelser i marinaen
Greve - 07. januar 2019 kl. 11:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De naturglade beboere i Greve kan allerede nu vandre langs stranden, i klitter, vandkanten og på stier. Strandparken I/S har i samarbejde med Grundejerforeningen Greve Strand gået skridtet videre og forlænget Starstien, som løber syd for Greve Marina. Stien er forlænget med stykket langs havnebassinet ud mod sydmolen og kysten.

Stien er formet som en bred trampesti, der løber langs vandet ind mod havnebassinet. Stien løber derved forbi det halve hjerte og næsten hen til sydmolens begyndelse. Går du langs stranden fra syd mod nord via hjertestien, så møder du den ny anlagte sti ved Sydmolen. Stien er omkranset af Hundigeparken, de vilde orkidéer, havn, vand og strand.

- Fra bænken er der et flot udsyn ud over Køge Bugt og Greve Marina med alle de maritime aktiviteter og flotte både, der sejler ind og ud af havnen. Kunst i form af hjerteskulptur formet i træ kan også nydes fra denne bænk. Det er helt klart min favoritplads og en oplevelse, jeg stærkt kan anbefale, fortæller Arne Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i Grundejerforeningen Greve Strand.

Greve Marina har en fin svanefamilie boende, der ofte trækker over himlen. Knopsvanen vejer omkring 10-12 kilo, så det er noget af en tung familie, der kommer flyvende ind over molen. Til tider er det svært at komme derfra. Derfor er det belejligt, at bænken er placeret således, at der er læ.

- Vi har det seneste halvandet år arbejdet tæt sammen med Strandparken I/S. Det har medført, at Greve-delen har oplevet øget fokus i forhold til vedligeholdelse og udvikling. Helt konkret har området fået nye bænke og skraldespande, haft sommerbesøg af geder, hundestrand, fået renset paddehullerne og mere følger i det nye år. Vi har i 2018 realiseret saunatønde til Vinterbaderne Greve Havbad i samarbejde med byrådet og erhvervslivet, hertil har vi afholdt gratis yoga-arrangement i forbindelse med "Vild med vand". Vi har udarbejdet et stort idekatalog for området omkring Greve Marina "fra by til kyst", idet området indeholder mange natur- og kulturværdier, som desværre ikke hidtil har været udnyttet optimalt, fortæller Arne Nielsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk