12. juli 2020
Greve Kommune skærper reglerne. Borgere på offentlig forsørgelse må ikke rejse udenlands uden en aftale med kommunen. Hvis det alligevel sker, bliver borgeren politianmeldt for socialt bedrageri.
gallery icon

Se billedserie

Greve Kommune skærper reglerne. Borgere på offentlig forsørgelse må ikke rejse udenlands uden en aftale med kommunen. Hvis det alligevel sker, bliver borgeren politianmeldt for socialt bedrageri.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nul-tolerance: Snyd med offentlige ydelser bliver politianmeldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nul-tolerance: Snyd med offentlige ydelser bliver politianmeldt
Greve - 29. maj 2020 kl. 20:31
Af Helle Midskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greve Kommune vil fremover altid politianmelde borgere, der er på offentlig forsørgelse og rejser udenlands uden en aftale med kommunens Jobcenter. Det besluttede byrådet i Greve på det seneste byrådsmøde.

Morten Dahlin (V), formand for Integrations-, Beskæftigelses- og Ungdomsudvalget, lægger vægt på, at snyd med offentlige midler skal politianmeldes, uanset hvor stort eller lille beløbet er, og det er en klar skærpelse.

- Det er altid uacceptabelt, når borgere snyder fællesskabet. Det er sørgeligt, at vi skal afsætte penge til at se efter, om nogen snyder. Men man skal ikke tilrane sig noget, man ikke er berettiget til, og som skulle tilgå andre, siger Morten Dahlin og fortsætter:

- Socialt bedrageri er at se stort på den samfundskontrakt, vi har i Danmark. Vi ønsker derfor at sende et meget klart signal til alle, der snyder fællesskabet, ved at politianmelde dem. Hvis man uberettiget modtager hjælp fra det offentlige under ophold i udlandet, ønsker vi nultolerance. Det vil blive en sag for politiet hver gang, understreger udvalgsformanden.

Byrådet drøftede sagen på det seneste byrådsmøde, fordi nye regler forpligter alle kommunerne til at politianmelde borgere, der uberettiget og mod bedre vidende modtager offentlige ydelser og samtidig opholder sig i udlandet i mere end 14 dage. Desuden skal borgeren betale pengene tilbage.

De regler skærper Greve Kommune, så borgere på offentlig forsørgelse både skal betale pengene tilbage og bliver politianmeldt, hvis de har opholdt sig i udlandet og uberettiget har modtaget en ydelse. Og det er uanset, hvor kort eller lang tid borgeren er bortrejst.

20 af de 21 byrådsmedlemmer stemte for at skærpe reglerne, da sagen blev behandlet på det seneste byrådmøde. Kun Enhedslisten valgte at stemme mod ændringsforslaget.

Enhedslistens Mehmet Zeki Dogru er mod forslaget, da han mener, at det er et drastisk skridt, da folk kan være i god tro og måske ikke har været opmærksom på, at de har gjort noget forkert.

- Jeg mener, det er bedre, at man vurderer fra borger til borger i stedet for at politianmelde alle, siger han.

I Greve Kommune vurderer Center for Job & Socialservice, at der vil være cirka 12 sager om året, hvor en borger på offentlig forsørgelse rejser udenlands uden at have en aftale med kommunen.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?