19. juli 2019
Ved den seneste åbning af en udstilling på Greve Museum var en person, som deltog, ramt af mæslinger. Arkivfoto
Ved den seneste åbning af en udstilling på Greve Museum var en person, som deltog, ramt af mæslinger. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Museumsgæst fik mæslinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museumsgæst fik mæslinger
Opdateret 13. februar 2019 kl. 15:21
Greve - 13. februar 2019 kl. 15:13
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Greve Museum åbnede udstillingen »Noget bliver tilbage« søndag den 3. februar, var en del mennesker mødt op.

arrow Læs også: Ekspert: Derfor skal vi vaccinere

Nu viser det sig, at en af deltagerne ved åbningen efterfølgende har fået konstateret mæslinger.

Det står klart, efter at Styrelsen for Patientsikkerhed har kontaktet Greve Museum i en mail, som efterfølgende er videresendt til de gæster, som museet er vidne om var en del af udstillingsåbningen.

- Skulle nogen af jer kende til personer, som har deltaget i åbningen uden at have tilmeldt sigt på forhånd, vil jeg bede jer kontakte dem, lyder det i mailen fra Ruth Hedegaard, der er konstitueret museumschef.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at mæslinger er en akut sygdom, der normalt begynder med høj feber, hoste, forkølelse og øjenirritation i nogle dage.

Cirka 14 dage efter får den sygdomsramte typisk et storplettet udslet, som breder sig til flere dele af kroppen.

I sjældne tilfælde kan der opstå komplikationer som lungebetændelse eller i værste tilfælde hjerte/hjernehindebetændelse.

Symptomerne viser sig typisk otte til 11 dage, efter at man er blevet smittet.

Får man symptomer, skal lægen kontaktes.

Styrelsen for Patientsikkerhed har sikret, at alle deltagere i arrangementet er blevet informeret.

- Alle, der har deltaget i det pågældende arrangement, har fået besked om, at de potentielt kan have været udsat for mæslingesmitte, siger Hanne Borch-Christensen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Hvis man ikke er vaccineret mod mæslinger eller har haft sygdommen, og man har mistanke om, at man kan være smittet, skal man ringe til sin læge eller lægevagten med det samme, siger Hanne Borch-Christensen.

Hun understreger, at man ikke må møde op personligt uden forudgående aftale:

- Mæslinger er en af de mest smitsomme sygdomme, der findes, og kan smitte, blot man opholder sig i samme rum som en smittet person. Så hvis der er mulighed for, at man kan være smittet, skal man ikke møde uanmeldt op hos lægen, da man kan risikere at smitte andre i venteværelset, siger hun.

arrow Forældre om mæslinger: Ro på og følg lægens råd
08. marts 2019 kl. 15:18 Opdateret: kl. 15:20
arrow Politiker om mæslinger: Få nu dine børn vaccineret
08. marts 2019 kl. 14:56 Opdateret: kl. 14:56
arrow Barn smittet med mæslinger er fra Faxe
08. marts 2019 kl. 11:27 Opdateret: kl. 10:42