26. november 2020
Christina Holmstrøm bor i Askerød, men flytter snart til Gersagerparken. Alligevel har hun valgt, at de skulle gå i Børnehuset Syd, selvom det betyder en længere transporttid for hende.Foto: Emil Kristensen
Christina Holmstrøm bor i Askerød, men flytter snart til Gersagerparken. Alligevel har hun valgt, at de skulle gå i Børnehuset Syd, selvom det betyder en længere transporttid for hende.Foto: Emil Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mor: - Det vil ødelægge mine børn, hvis de bliver flyttet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mor: - Det vil ødelægge mine børn, hvis de bliver flyttet

Christina Holmstrøm er mor til to børn i Børnehuset Syd, og hun frygter for deres udvikling, hvis de bliver flyttet.

Greve - 31. januar 2020 kl. 10:59
Af Emil Abkjær Kristensen

- Jeg har slet ikke lyst til at tænke på, hvordan mine børn ville reagere, hvis de skulle flytte institution nu. Jeg er bange for, at det vil rykke deres udvikling helt tilbage.

arrow Læs også: Behandling af sag om børnehus planlagt før administrationen havde målinger

Ordene kommer fra Christina Holmstrøm, der er mor til en søn på fire og et halvt år og en datter, der snart fylder tre. De går begge i Børnehuset Syd i Gersagerparken i Greve, og det bliver de ved med, indtil institutionen er definitivt lukket 1. oktober 2020.

- Jeg har takket nej til den plads, som kommunen har tilbudt mig. Det har ikke noget med den anden institution at gøre, men jeg er sikker på, at mine børn udvikler sig bedst, hvis de bliver i Børnehuset Syd, siger Christina Holmstrøm.

Opmærksomt personale

Hun forklarer, at begge børn har nogle udfordringer, der bliver taget hånd om i institutionen.

Begge børn har nedsat syn og svækket hørelse.

- Havde ledelsen og personalet ikke været opmærksomme på vores børns udfordringer, så havde vi ikke haft velfungerende børn i dag, siger hun.

- De opdagede, at der var nogle problemer og spurgte, om vi havde noget imod, at der blev ansøgt om ekstra støtte til dem. Det havde vi selvfølgelig ikke, og det har virkelig hjulpet dem.

Da Christina Holmstrøms søn var tre år gammel, var hans sprog på niveau med et barn på mellem et og to år. Men en indsats fra en talepædagog har betydet, at sproget i dag er, som det skal være og forløbet med talepædagogen er afsluttet.

Brug for tryghed

Christina Holmstrøm fortæller, at hendes børn, på grund af udfordringerne med både synet og hørelsen, har været forsigtige, og derfor har de været længe om at finde tryghed hos personalet Børnehuset Syd.

- Jeg kan huske, at min datters støttebooster (en støtteperson, der er bevilliget af kommunen, red.) fortalte, at min datter havde svært ved at åbne sig for hende, siger hun.

- Men inden for de seneste måneder har vi oplevet, at hun også er begyndt at snakke meget i institutionen, ligesom hun gør hjemme.

I det hele taget oplever Christina Holmstrøm, at hendes børn er i gang med en positiv udvikling i Børnehuset Syd, og hun frygter, at det vil gå helt i stå, hvis de skulle flytte til en anden institution.

- De ville lukke fuldstændig ned, og så vil der måske for alvor blive tale om den mistrivsel, som kommunen hele tiden snakker om, siger Christina Holmstrøm.

Det er også grunden til, at hun og kæresten har valgt, at børnene skal blive i institutionen, indtil den lukker.

- De er ikke klar til at skifte institution nu, men det håber jeg på, de bliver, hvis de fortsætter i Børnehuset og fortsætter deres udvikling, siger hun.

- Men vi krydser selvfølgelig stadig fingre for, at sagen ender med, at Børnehuset kan leve videre.

Kommunen har forklaret, at de lukker institutionen af hensyn til barnets tarv.Er det i dine børns tarv, at den lukker?

- Nej, absolut ikke. Det vil ødelægge dem, hvis de skal skifte institution nu, det er jeg sikker på.

Christina Holmstrøm og kæresten har skrevet deres to yngste børn op til en anden institution i kommunen med behovsdato fra 1.10, når Børnehuset definitivt lukker.

19 ud af byrådets 21 medlemmer stemte for lukningen, mens Brigitte Jerkel (K) og Mehmet Dogru (EL) undlod at stemme, da de ikke mente, at sagen var tilstrækkeligt belyst.

arrow Kritiske forældre sendte byge af spørgsmål mod byrådet
26. februar 2020 kl. 09:56 Opdateret: kl. 09:56
arrow Dokumenter lå i forvaltningen: Politikere måtte ikke se dem
21. februar 2020 kl. 06:45 Opdateret: kl. 13:55
arrow Børnehuset Syd: Brev var klar før beslutning
17. februar 2020 kl. 13:15 Opdateret: kl. 09:39
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?