1. oktober 2020
Max Bjerregaard fortæller, at han er velsignet med gode gener og har været forskånet for sygdom. Foto: Emil Kristensen
gallery icon

Se billedserie

Max Bjerregaard fortæller, at han er velsignet med gode gener og har været forskånet for sygdom. Foto: Emil Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Max er måske Danmarks ældste spinninginstruktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Max er måske Danmarks ældste spinninginstruktør
Opdateret 24. august 2020 kl. 13:15
Greve - 22. august 2020 kl. 12:10
Af Emil Abkjær Kristensen

Ved første øjekast, er der ikke meget, der afslører, at Max Bjerregaard kunne fejre 80 års fødselsdag den 9. august.

Det er næsten kun det sølvgrå hår, der giver et lille fingerpeg om, at han ikke er helt ung længere.

Selv forklarer Max Bjerragaard, at han er velsignet med gode gener, men en del af sandheden er også, at han bruger en del timer om ugen på at holde sig i topform.

Når vejret er godt, ror han dagligt i Vallensbæk Kano og Kajak Klub, han styrketræner tre gange om ugen i Fitness World i Karlslunde, og når vægtene er lagt på hylden, hopper han i cykelsadlen som spinninginstruktør i samme center.

- Det giver selvfølgelig god motion, og så er det bare rart at være sammen med de mange glade mennesker, siger Max Bjerregaard.

At han er en kendt og vellidt figur i træningscenteret opdager man hurtigt, når man tilbringer tid med ham,

Under interviewet, som foregår i spinningsalen, er der flere af centerets medlemmer, der lige kigger ind. De er jo vant til at se ham knokle med vægttræningen i det tidsrum.

- Hva Max, har du droppet træningen i dag, er der en, der spørger.

- Ja, men det er fordi, der er fint besøg fra lokalavisen, lyder svaret.

Godt sammenhold

For Max Bjerregaard spiller det sociale sammenhold også en vigtig rolle. Han forklarer, at han både har det sjovt med kollegaerne i centret og de mange medlemmer, som lægger vejen forbi.

- Vi har det altid sjovt sammen, og vi er heller ikke for fine til lidt kærligt drilleri en gang i mellem, siger han.

- Alle kender hinanden her nede i centret, og selvom det er en del af Fitness World, så er det et meget hyggeligt, lille træningscenter, siger han og forklarer, at når han omgås en masse mennesker, som er noget yngre, end ham selv, så er det med til at holde ham en smule ungdommelig.

- Jeg kan præge dem i en lidt anden retning, og når jeg har et spinninghold, så er det altid rockmusik fra 60'erne, som jeg sætter på, siger han med et smil.

Har altid været aktiv

Inden Max Bjerregaard gik på pension drev han et trykkeri i København, og selvom han var travlt beskæftiget, fandt han tid til at dyrke motion.

- Jeg har altid været aktiv, og jeg har dyrket gymnastik, gået til boksetræning og cyklet meget. For 14 år siden fik jeg også det sorte bælte, efter jeg var startet til karate med mit barnebarn, siger han.

Under coronanedlukningen kunne han ikke sætte sig i sadlen, men her stod den i stedet på en masse løbeture og selvfølgelig også en ro-tur.

- Jeg har altid været heldig med at undgå skader, og jeg har heller ikke været ramt at slemme sygdomme, siger han.

- Men det hjælper selvfølgelig også, at man er aktiv. Det giver en postitiv spiral.

11. august blev Max Bjerregaard fejret med blomster og kagemand i centret, hvor han har været instruktør i de seneste syv år. Om han også kommer til at fejre sin 90 årsdag i Fitness World ved man aldrig.

- Men jeg stopper først, når jeg falder af cyklen, siger han.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?