19. oktober 2021
En mand blev mandag overfaldet på Hundige Station.
En mand blev mandag overfaldet på Hundige Station.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand overfaldet med spark og slag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand overfaldet med spark og slag
Opdateret 24. august 2021 kl. 08:58
Greve - 24. august 2021 kl. 06:18
Af Søren Arildsen og Emil Kristensen

En 46-årig mand blev overfaldet med spark og slag, da han mandag aften opholdt sig på Hundige Station.

I den forbindelse efterlyser politiet tre unge mænd i alderen 20-25 år. De beskrives som af anden etnisk herkomst end dansk.

- Den overfaldne har fået en stor bule i venstre side af panden og blå mærker flere steder på kroppen. Under overfaldet fik han stjålet sin mobiltelefon, et solbrilleetui og flere andre personlige genstande, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet modtog anmeldelse om overfaldet klokken 19.30 og oplyser, at overfaldet var sket kort forinden.

De tre gerningsmænd er stadig op fri fod, og politiet vil nu undersøge, om de tre mænd kunne optræde på videoovervågning fra Hundige Station.

- Vi har i den forbindelse kontaktet DSB for at få adgang til overvågningsbillederne, og i løbet af de kommende dage vil vi afhøre den 46-årige mand igen for at se, om han kan huske yderligere detaljer fra episoden, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi vil også gerne høre fra personer, som har været på Hundige Station eller i området omkring og måske har set episoden eller set de tre mænd efterfølgende, siger han.

Henvendelser om overfaldet og efterlysningen af de tre unge kan ske til politiet på telefon 114.

Rejser du til udlandet i år?