14. november 2018
- Det er et super fedt arbejde, og jeg er virkelig glad for det, siger Baver Akkoyun, nummer to fra højre. De fem legeguider bor alle i Greve Nord og er ansat som lommepengejobbere af Greve Nord Projektet.
- Det er et super fedt arbejde, og jeg er virkelig glad for det, siger Baver Akkoyun, nummer to fra højre. De fem legeguider bor alle i Greve Nord og er ansat som lommepengejobbere af Greve Nord Projektet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Legepatruljen skaber leg og venskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legepatruljen skaber leg og venskaber
Greve - 09. juli 2018 kl. 15:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver onsdag eftermiddag kører legepatruljen ladcyklen fuld af legeredskaber op på bakken i Askerød, og så er der fri leg. I dag har de unge bestemt, at de blandt andet vil lege dåseskjul og stikbold med børnene.

Legepatruljen består af fem lokale unge, der skaber udendørsleg og sjov for børn mellem 6 og 13 år i Greve Nord. De leger og spiller bold med børnene og sørger for, at alle, der kommer forbi, er med til at have det sjovt. På vej over mod bakken møder de allerede de første tre børn, der råber: "Hej legepatrulje. Hvad skal vi lege i dag?"

De fem unge i Legepatruljen er ansat i lommepengejob af Greve Nord Projektet, der har afholdt legepatrulje siden april, og allerede fra start har der været godt besøgt hver onsdag på bakken.

En af legeguiderne er Baver Akkoyun på 13 år, og han er meget glad for sit arbejde.

- Det er sjovt, fordi man lærer en masse andre børn og unge at kende. Jeg vil gerne være med til at sørge for, at de børn, der ikke har nogen at lege med, kan komme og være med her, siger han og fortsætter:

- Målet med legepatruljen er, at børnene skal få nye venner og hygge sig sammen, så de ikke sidder alene derhjemme og keder sig. Så leger vi med børnene og sætter leg i gang.

Baver Akkoyun er selv opvokset i Askerød, og han fortæller, at han ville have ønsket, at der også havde været en legepatrulje, da han var yngre, for så havde det været sjovere at lege udenfor.

Nye venner
Det er gratis for børnene at komme og lege med legepatruljen, og efterhånden som tilbuddet er blevet mere kendt, er der begyndt at komme børn fra hele området.

- Formålet med legepatruljen er netop, at vi gerne vil have børnene til at lege sammen og skabe nye venskaber på tværs af boligområderne, så de får en større vennekreds, som de kan lege med, også når der ikke er legepatrulje, siger Lone Holm Clausen, der er børne- og ungemedarbejder i Greve Nord Projektet og legepatruljen.

- Flere børn sidder i dag indendørs og leger med iPads og ser tv. I legepatruljen vil vi gerne vise børnene, hvor mange sjove lege man kan lave udendørs, og at man ikke behøver nogle særlige redskaber, men bare sig selv og måske et par bolde. Når børnene leger, får de masser af motion og frisk luft, men det er på en sjov måde og ikke en sur pligt. Det er mere fri leg, hvor de har mulighed for at larme og brænde energi af, fordi det er udendørs, fortsætter hun.

Lone Holm Clausen fortæller, at de fem unge legeguider tager deres arbejde meget alvorligt.

- De lever sig virkelig ind i det. De planlægger selv, hvilke lege de vil lave med børnene, og de er rigtig gode til at tage kontakt til de børn, der måske er lidt stille og ikke helt tør være med. Man kan se, at børnene ser op til legeguiderne, og på den måde er de også nogle virkelig gode rollemodeller for de mindre børn, forklarer hun.

Børnene glæder sig
Når legepatruljen mødes, er forældre også velkomne til at lege med. En af dem, der har været med til at spille rundbold sammen med børnene, er Sabrin Mustafa og hendes mand. Familien med de tre børn har været med stort set hver onsdag siden starten i april, og Sabrin Mustafa mener, at det er en rigtig god idé med den ugentlige legepatrulje.

- Det er så dejligt at se, hvor meget børnene hygger sig, og det er en rigtig god idé at lære dem nogle udelege, for så har de noget at lave, når de kommer hjem fra skole. Det er så godt, at man laver noget socialt for børnene, så de leger sammen og bliver venner. Jeg kan jo se på mine børn, hvor sjovt de har det, og hvor meget de glæder sig til legepatrulje. Min søn begynder allerede at spørge om mandagen, hvornår det bliver onsdag, så han kan komme til legepatrulje, fortæller hun.

Sabrin Mustafa kan ikke selv være med til at lege for tiden, for hun er højgravid, men hun glæder sig over at se, hvordan de unge legeguider leger med børnene.

- Det giver en helt anden leg, når det er børnene, der leger sammen, og ikke kun de voksne. Og børnene leger jo også selv sammen uden de unge, fordi de har lært hinanden at kende nu, siger hun.

Legepatruljen og legeguiderne mødes hver onsdag klokken 17 til 18.30, og de vil gerne have endnu flere børn og familier med.

- Vi vil gerne have alle med. Jo flere vi er, jo sjovere er det. Hvis man ikke kender andre børn, så kan man komme her, så får man helt sikkert masser af nye venner, siger Baver Akkoyun, inden han igen løber ud for at være med i stikbold.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk