16. december 2018
På udstillingen kan man opleve kunst af blandt andre japanske Yuko Takada Keller, som laver unikke papirværker. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

På udstillingen kan man opleve kunst af blandt andre japanske Yuko Takada Keller, som laver unikke papirværker. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstforening fejrer 20 år i Portalens Galleri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstforening fejrer 20 år i Portalens Galleri
Greve - 07. august 2018 kl. 17:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et unikt samarbejde kan i denne tid fejre jubilæum, idet det nu er tyve år siden, at Kunstforeningen Køge Bugt - grundet akut pladsmangel til en udstilling af fire bornholmske kunstneres værker - fik lov at låne Portalens Galleri i Greve i den periode, udstillingen varede.

Dette samarbejde, der kun var beregnet til nogle få kunstnere - i nogle få uger - har nu varet i tyve år og har givet husly til foreløbig 120 udstillinger.

Jubilæet markeres med en udstilling med værker af en række af de kunstnere, der inden for den seneste årrække har gæstet galleriet:

Gunnar Saietz, der beskrives som dansk kunst fabulerende nestor, den evigt udforskende grafiker Erik Ditlevsen, malerne og grafikerne Hanne Ravn Hermansen og Mette Rishøj, der i deres værker arbejder med et næsten tredimensionelt og til tider skræmmende billedunivers, Vivi Linnemann, der eksperimenterer med lysets indvirkning på fantasifulde akrylkonstruktioner, Danmarks førende jazz-fotograf gennem et par generationer, Gorm Valentin, og ikke mindst japanske Yuko Takada Keller, hvis unikke papirværker alle Portalens gæster kender.

Der åbnes for ferniseringen lørdag den 11. august klokken 14 til 17.

Galleriet har i den efterfølgende periode åbent torsdag og fredag klokken 14 til 17, lørdag klokken 13 til 17 og søndag klokken 12 til 15 frem til søndag den 23. september.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk