18. juni 2021
Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunens langsomme sagsbehandling har gjort Preben mere syg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kommunens langsomme sagsbehandling har gjort Preben mere syg
Greve - 15. maj 2021 kl. 07:53
Af Emil Abkjær Kristensen

Preben Gunthel udstøder et højlydt »ahhh« efterfulgt af konstateringen »nu har jeg siddet ned for længe«, da han rejser sig fra spisebordet.

Siden han i August 2018 blev opereret for en kæmpebrok i maven, der havde udviklet sig efter en operation mod både tarmslyng og efterfølgende en kødædende bakterie i maven i 2002, har han haft problemer med at bevæge sig rundt.

Derfor indtager han dagligt medicin, og så hjælper det på både smerterne og bevægeligheden, samtidig med at det forebygger en ny gigantbrok, hvis Preben Gunthel bærer korset, eller såkaldte brokbandager, 24 timer i døgnet.

Ved så hyppig brug har Preben Gunthel ifølge bandagisten brug for mellem otte og ti brokbandager om året, da de bliver slidt, og i henhold til serviceloven skal Greve Kommune yde støtte til borgere med varig nedsat funktionsevne.

Men det er først nu i 2021, efter et årelangt tovtrækkeri med Greve Kommune, at Preben Gunthel har fået bevilliget de bandager, han har krav på, og han er overbevist om, at den langstrakte sag og de manglende bandager har betydet, at han igen er ved at udvikle brok i maveregionen.

- Jeg har været ved egen læge, og han er overbevist om, at det er en ny brok, men det skal der en scanning til for at afgøre, siger Preben Gunthel, der på den ene side er lettet over, at han nu har fået sine bandager, men samtidig er ked af, at han er blevet mere syg.

- Jeg synes ikke, det kan være rigtigt, og jeg føler til en vis grad, at der er tale om kommunalt omsorgssvigt, fordi sagen er trukket så langt ud, siger Preben Gunthel.

Han fortæller, at det ikke er muligt for ham at blive opereret for brok igen, hvis det skulle ende med at udvikle sig i den retning.

- Lægerne har fortalt mig, at jeg kun har 30 procents chance for at overleve, hvis jeg skal under kniven igen, siger han.

- Så den risiko vil de ikke løbe.

Preben Gunthel har kæmpet en lang kamp mod Greve Kommune, og han er bange for, at der sidder andre, som ikke har samme kampgejst som ham. Foto: Thomas Olsen

Kommunen har været en modspiller

Når det nu er endt med, at Preben Gunthel har fået sine bandager, skyldes det, at han tog kontakt til kommunens borgerrådgiver. Det skete, efter Dagbladets journalist gjorde ham opmærksom på, at der fandtes en borgerrådgiver.

Det efterfølgende forløb kan han heller ikke sætte en finger på.

- Efter jeg tog kontakt til borgerrådgiveren gik det stærkt, og hun konkluderede ret hurtigt, at der var sket en fejl. Derfor tog vi et møde med sagsbehandleren, og efterfølgende kom der skred i sagen, siger Preben Gunthel, der nu har fået bevilliget 12 bandager om året med besked om, at han bare skal sige til, hvis der er behov for flere, fortæller han.

Han undrer sig dog over, at sagsbehandleren ikke har gjort ham opmærksom på, at der var mulighed for at tale med netop borgerrådgiveren, selvom de skal gøre det.

- Var jeg ikke gået til avisen, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde fundet ud af, at det var en mulighed, siger Preben Gunthel.

At han ikke har fået den information, finder Preben Gunthel symptomatisk for hele forløbet, hvor han hele tiden har oplevet kommunen som en modspiller, der på intet tidspunkt stod på hans side.

- Noget af det første, jeg fik at vide, var, at jeg aldrig ville få bevilliget så mange bandager, siger Preben Gunthel, der også flere gange har oplevet, at han skulle dokumentere, at hans behov for bandager var så stort.

Det fremgår blandt andet af korrespondancer mellem Preben Gunthel og Greve Kommune og korrespondancer mellem Greve Kommune og Ankestyrelsen, som Preben Gunthel klager til i juni 2020, efter kommunen har afvist at udskifte brokbandagerne mere end de fem gange årligt, som han var bevilliget på det tidspunkt.

I november 2020 træffer Ankestyrelsen en afgørelse om, at Greve Kommune skal se på sagen igen. Det sker dog først, efter Preben Gunthel opdager, at kommunen ikke har sendt vurderingen fra bandagisten, hvor der står, at slitagen betyder, at der er behov for otte til ti bandager om året, ind til Ankestyrelsen, og de derfor ikke har den oplysning.

I marts 2021 henvender Preben Gunthel sig igen til Ankestyrelsen, fordi Greve Kommune endnu ikke har genbehandlet sagen, selvom der er gået fire måneder på det tidspunkt.

Det fremgår af kommunens svar til Ankestyrelsen, at de 19. november forsøger at få en vurdering fra Bispebjerg Hospital.

Men det viser sig i Greve Kommunes endelige afgørelse, at de har haft de relevante oplysninger helt fra begyndelsen. I et svar fra kommunens lægefaglige konsulent, som kommunen i forbindelse med genbehandlingen af sagen rådfører sig med i slutningen af marts i år, henviser han til journalnoter fra Bisbebjerg Hospital og til blanketterne, som Preben Gunthel har indsendt i sin ansøgning til hjælpemidler fra oktober og november 2018.

Her står blandt andet, at Preben Gunthel »er opereret, men har fortsat brug for brokbælte/korset resten af livet«, og at han »har fortsat brug for kompressionsundertrøjer for at forebygge mod nyt gigantbrok«.

På den baggrund udtaler den lægefaglige konsulent, at han betragter det som et nødvendigt lægemiddel, som bør gives efter behov, hvis det er muligt.

Preben Gunthel undrer sig over, at det først er nu, efter snart tre år, at lægekonsulenten bliver inddraget.

- Det langstrakte forløb med utallige klager og snakke frem og tilbage med kommunen har både givet mig stress, bekymringer og søvnløshed, og det hele kunne i mine øjne have været undgået, siger Preben Gunthel, der på baggrund af sine oplevelser har rejst et erstatningskrav mod Greve Kommune.

Han er samtidig bekymret for, at der kan sidde andre borgere i kommunen, som har oplevet noget lignende, men ikke har samme vedholdenhed og overskud til at kæmpe imod.

- Jeg vil gerne slå et slag for borgerrådgiveren, og jeg vil opfordre alle til at gå til hende, hvis man oplever problemer med kommunens sagsbehandling. Jeg ville ønske, at jeg havde hørt om muligheden, allerede da hun blev ansat i 2020, siger han.

Preben Gunthel har selv været nødt til at betale omkring 25.000 kroner for korsetter igennem de seneste år, et beløb som han nu får refunderet af Greve Kommune. I perioden siden operationen har han haft behov for omkring 36 korsetter, men fået bevilliget 11 og selv købt fem. Han har med andre ord brugt 20 korsetter for lidt.

Preben Gunthel skal gå med korset 24 timer i døgnet, dels fordi de lindrer hans mange smerter i maveregionen og samtidig forhindrer, at han udvikler endnu en kæmpebrok i maven. Foto: Thomas Olsen

Borgmester: Ikke okay, hvis lang sagsbehandling forstærker belastninger

Siden Preben Gunthel henvendte sig til borgerrådgiveren, har han også haft et par møder med borgmester Pernille Beckmann, som også har skrevet en undskyldning til ham.

Her skriver hun, at Preben Gunthels oplevelser har gjort stort indtryk på hende og anerkender, at den manglende inddragelse af Preben Gunthel i behandlingen af sagen ikke er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Videre skriver hun, at Prebens oplevelser vil indgå i arbejdet med at højne kvaliteten i sagsbehandlingen.

DAGBLADET har stillet borgmesteren en række spørgsmål via mail, da hun ikke har ønsket at stille op til interview, fordi der er tale om en personsag.

- Det er ikke ok, hvis mangelfuld eller langsommelig sagsbehandling forstærker borgernes belastninger.

- Der er ingen kommuner og ingen medarbejdere, som ønsker, at borgerne får en dårlig behandling. Heller ikke i Greve. Men når det alligevel sker, og jeg som borgmester bliver opmærksom på uhensigtsmæssigheder, så ændrer vi praksis og lærer af det, lyder det fra Pernille Beckmann.

Preben Gunthel fortæller, at han på intet tidspunkt har mødt sin sagsbehandler gennem forløbet, det mener Pernille Beckmann dog bør
ske, når der er tale om komplekse sager.

- Det er en vurdering fra sag til sag. Der er mange afgørelser som er rene ekspeditionssager, og der giver det ikke mening at mødes. Men i komplekse sager og længere forløb, så skal sagsbehandler og borger naturligvis mødes fysisk. Man kan desværre ikke generalisere borgersager, det kræver en individuel vurdering, skriver hun.

Preben Gunthel fortæller, at han ikke er blevet oplyst om, at han havde mulighed for bistand fra borgerrådgiveren.
Hvordan kan det ske, at borgere ikke bliver gjort opmærksomme, og er det noget, I vil have fokus på?

- Vores borgerrådgiver har nu været hos os siden august 2020, og der er mange der har benyttet sig af råd og vejledningen og jeg kunne godt ønske mig at alle borgere i byen vidste hvem hun var, skriver Pernille Beckmann.

- Vi har informeret om Borgerrådgiveren via hjemmesiden, Facebook, Sydkysten, og borgerrådgiveren har selv været ude og hilse på borgere og de ansatte, og skal vi gøre det igen, så gør vi det.
Borgmesteren oplyser, at de opfordrer sagsbehandlere til at informere om muligheden, men at det ikke er et krav.

- Det er ikke sådan, at sagsbehandlere SKAL nævne borgerrådgiveren. Men hvis en sag er kompliceret eller processen går lidt i hårdknude, så opfordrer vi kraftigt til at sagsbehandlerne nævner borgerrådgiveren, skriver hun.

Preben Gunthel fortæller, at han to gange har rettet henvendelse til dig som borgmester, men at du også først blev en del af sagen, da borgerrådgiveren tog den op. Hvilket ansvar har du i forhold til kommunens borgere i denne type sager?

- Borgmesteren er jo øverst ansvarlig for medarbejderne, og derfor ligger ansvaret i sidste ende også hos mig. Så når jeg bliver opmærksom på at der er brug for at ændre eller nytænke en praksis, så ser vi på, hvordan vi kan gøre det bedre.

Burde du have handlet anderledes i det konkrete tilfælde?

- Set i bakspejlet er det en ulykkelig sag, og som borgmester ville jeg ønske, at vi havde reageret tidligere, skriver Pernille Beckmann.
Hun understreger afslutningsvis, at ingen borger skal sidde tilbage med en følelse af, at kommunen er en modspiller og føle sig mistænkeliggjort i denne type sager.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?