21. november 2018
Et bredt flertal i Greves byråd har besluttet at fjerne forældretilskuddet til frokostordningen i børnehaverne. Foto: Janus Spøhr
Et bredt flertal i Greves byråd har besluttet at fjerne forældretilskuddet til frokostordningen i børnehaverne. Foto: Janus Spøhr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen sparer frokosttilskud i børnehaverne væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen sparer frokosttilskud i børnehaverne væk
Greve - 05. juli 2018 kl. 15:21
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er blandt de lokale politikere enighed om, at økonomien i Greve Kommune er presset, og på det seneste byrådsmøde var der også enighed om, at der fremover skal spares på frokostordningen i børnehaverne.

Hidtil har børnehavebørnene haft en fleksibel frokostordning, som betyder, at frokosten tilbydes uden for dagtilbudsydelsen og skal til afstemning blandt forældrene hvert andet år.

Når frokosten tilbydes uden for dagtilbudsydelsen, er den i princippet 100 procent forældrefinansieret. I Greve Kommune har byrådet tidligere besluttet, at kommunen yder et tilskud på 29 procent til nedbringelse af den særlige frokosttakst, som forældre skal betale for frokosten. Det tilskud fjernes nu og fører til en årlig besparelse på 550.000 kroner i år og 1,1 millioner kroner hvert år fremadrettet.

Greve Kommune forklarer i oplægget til spareforslaget, at i forhold til børnene, kan det betyde, at færre børn vil få et fælles frokostmåltid, da flere forældre måske fravælger ordningen på grund af prisen, som ventes at stige med 2250 kroner om året per barn.

Mindst ondt
Forslaget blev stemt igennem af blandt andre Venstre, som sidder på ni af 21 mandater i byrådet.

- Det er altid ærgerligt at skulle fjerne et tilskud til nogle ting. Skole- og børneudvalget sidder på 30 procent af kommunens økonomi, så det er her, det gør mindst ondt. Madordningen i børnehaven er en tilvalgsordning, hvor forældrebetalingen bliver en smule højere, og hvor de fleste børn i dag har egen madpakke med i børnehaven. Det er ikke de varme hænder eller pædagoger, som bliver ramt, og det er vigtigst for mig, men det er aldrig sjovt at skulle finde besparelser, siger Claus Jensen (V), der er formand for skole- og børneudvalget.

Også Socialdemokratiet stemte for forslaget.

- Det er rigtig trist, at vi er nødt til at gøre det. Grundlæggende er det trist, at vi skal skære i gode tilbud i Greve Kommune. Det er prisen for, at man stædigt holder fast i et lavt skatteniveau, siger Bjarke Abel (S), der er næstformand i skole- og børneudvalget.

EL imod
Trods det brede flertals beslutning om at sløjfe tilskuddet til frokostordningen lykkedes det ikke at overbevise Enhedslisten om, at partiet skulle lægge stemmer til.

- De andre partier prøver at slå sig op på en ansvarlig budgetførelse, men i virkeligheden er det uansvarligt.

Alle har i høringssvarene peget på, at det er en dårlig idé. I stedet for at spare burde byrådet prioritere at skabe bedre vilkår for de ansatte. Det vil også give en besparelse på den lange bane, fordi der kommer færre udskiftninger. Forslaget er skidt, fordi personalet skal håndtere, hvem der skal have varmet retter, og hvem der skal have madpakker. Det øger belastningen på personalet, siger Carsten Oddershede, der er partiets byrådsmedlem.

Der er på nuværende tidspunkt 14 integrerede institutioner i Greve Kommune, der har frokostordning til børnehavebørn.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk