26. august 2019
Adam Joe Kronegh taler om »Forsvundne arvinger«. Foto: Sigurd Høyen.
Adam Joe Kronegh taler om »Forsvundne arvinger«. Foto: Sigurd Høyen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt arkivar gæster Greve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt arkivar gæster Greve
Greve - 04. august 2019 kl. 21:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Adam Jon Kronegh taler tirsdag 3. september i Sydkystens Slægtsforskningsforening i Greve

Der kan ventes stor søgning til Greve Pensionistcenter tirsdag 3. september kl. 19.00. Da taler en særdeles kendt arkivar nemlig om "Forsvundne arvinger".

Foredraget har samme titel som en populær tv-serie, som har kørt over flere sæsoner.

I serien medvirker arkivar Adam Jon Kronegh, Rigsarkivet, der opbevarer alle de arkivalier, man skal bruge for at spore sin slægtshistorie

- Da tv-serien første gang blev vist, oplevede vi en voldsom stigning i antallet af henvendelser. Vi havde aldrig oplevet noget lignende. Da serien blev vist i anden omgang, gjorde Rigsarkivet sig klar til at blive kimet ned, og der var således sørget for ekstra bemanding til at hjælpe med både vejledning og adgangsansøgninger, siger Adam Jon Kronegh.

- Det har for alvor vist sig, at der er virkelig stor interesse for at spore sin slægtslinje.

Adam Jon Kronegh har en specialbygget truck til sin rådighed på Rigsarkivet, hvor der er over 450 km arkivalier.

- Vi har over to mio. arkivæsker, så der er et omfattende materiale til rådighed.

Det vil han fortælle meget mere om ved foredraget tirsdag 3. september i Sydkystens Slægtsforskningsforening.

Foredraget afholdes i borgerhusets sal i stueetagen. Tilmelding efter først til mølle princippet og kan ske til Ingrid Bonde Nielsen på 4390 8060 eller ingrid@bnielsen.dk. Deltagerpris 50 kr. der efter tilmelding kan indbetales på foreningens konto. Eller få nummeret oplyst ved tilmeldingen.

Greve Pensionistcenter ligger i Greve Borgerhus, Greveager 9.