11. april 2021
Karina og Texas løber sammen og indsamler penge til Børneulykkesfonden. Foto: Børneulykkesfonden
Karina og Texas løber sammen og indsamler penge til Børneulykkesfonden. Foto: Børneulykkesfonden
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Karina og hunden Texas fra Tune løber til fordel for indlagte børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karina og hunden Texas fra Tune løber til fordel for indlagte børn
Greve - 02. april 2021 kl. 05:46

Karina Brotoft og hendes hund Texas fra Tune skal sammen med 128 andre helteløbere fra hele Danmark hjælpe Legeheltene med at bære Heltestafetten 2021 hele vejen fra Aalborg til København.

Den 25. april løber Karina og Texas distancen fra Albertslund til Hvidovre. Formålet er at samle midler ind til Børneulykkesfondens initiativ Legeheltene.

Når foråret for alvor begynder at pible frem, og kalenderen viser onsdag den 21. april, bliver den første helteløber ud af 129 sendt afsted fra Aalborg Universitetshospital. Forude venter cirka 700 km stafet med poster i hele landet. Når stafetten kommer til Albertslund, står Karina Brotoft og hunden Texas klar til at tage imod stafetten og bære videre til Hvidovre Hospital. Ruten, som Karina og Texas skal tilbagelægge, er 9,7 kilometer lang, og på distancen skal de indsamle midler til Børneulykkesfondens initiativ Legeheltene, der arbejder for at skabe aktiv leg og bevægelse for indlagte børn i Danmark og give børnene et velfortjent frirum fra sygdom.

- Fællesskab er mit nøgleord, og jeg elsker at løbe sammen med andre og dele glæden ved at bevæge sig. Det er min motivation. Heltestafetten er i den grad et fællesskab, jeg glæder mig over at være en del af. At kunne hjælpe indlagte syge børn ved at samle ind til Legeheltene er en fantastisk mulighed, som jeg ikke vil gå glip af, udtaler Karina Brotoft.

Undervejs på ruten indsamler Karina og Texas "heltekræfter" fra venner og familie i form af kilometersponsorater og MobilePay-donationer. Når stafetten er i mål ved Rigshospitalet senere på dagen, lægges alle bidrag sammen og doneres ubeskåret til Legeheltene, så endnu flere børn kan få en mere aktiv hverdag fyldt med leg og bevægelse.

Børneulykkesfonden afholder i år Heltestafetten i samarbejde med MentorDanmark.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?