22. juni 2018
- Jeg kan lide alle mennesker, og vi kan lære af hinanden, så vi lever et godt liv sammen, siger Huda Al-Kazwine, der er formand for kulturforeningen Silk Road. Foto: Janus Spøhr
gallery icon

Se billedserie

- Jeg kan lide alle mennesker, og vi kan lære af hinanden, så vi lever et godt liv sammen, siger Huda Al-Kazwine, der er formand for kulturforeningen Silk Road. Foto: Janus Spøhr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Huda vil åbne indvandrernes verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Huda vil åbne indvandrernes verden
Greve - 06. marts 2018 kl. 13:10
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad er en forening, og hvorfor bruger man frivillige? Det er blot to af de spørgsmål, som mange flygtninge kommer til Danmark med, og derfor forsøger Huda Al-Kazwine at lære de nye borgere, hvordan kulturen i Danmark er. Hun er formand for kulturforeningen Silk Road, der sammen med Venligboerne i Greve for nylig modtog en donation fra TrygFonden på 274.400 kroner.

Silk Roads bestyrelse kører projektet, og Huda er projektleder.

- Vi hjælper indvandrere med at forstå dansk kultur, siger Huda Al-Kazwine, der selv kom til Danmark fra Irak for 19 år siden.

Hun arbejder til daglig som pædagogmedhjælper i Tjørnelyhuset, boligsocialmedhjælper hos KAB på Nørrebro og underviser på aftenskolen DOF i 'kulturmix'. Derudover er hun næstformand for Mangfoldighedsrådet i Greve og medlem af Fritidsrådet i Greve, mens hun er mor til to elever på Greve Gymnasium. Hun har altså et stort netværk i kommunen, og hun forklarer, at hun har svært ved ikke at engagere sig i frivilligt arbejde.

Tidligere har hun stået i spidsen for et andet integrationsprojekt i Odense, hvor der blev åbnet kreative værksteder for beboerne i Vollsmose. Det blev fulgt af den hollandske kunstner Jeanne van Heeswijk, som lavede en film, der blev vist i Arnhem og i USA.

Siden 2014 har Greve Kommune modtaget cirka 300 flygtninge og familiesammenførte. Mange af disse mennesker har et begrænset kendskab til Danmark, et begrænset socialt netværk og få økonomiske ressourcer. Med denne donation ønsker Silk Road i samarbejde med Venligboerne Greve at tilbyde flygtninge i Greve Kommune sociale aktiviteter, der kan give adspredelse i deres hverdag. Aktiviteterne skal samtidig medvirke til at bygge bro mellem de nytilkomne flygtninge og etnisk danske frivillige venligboere. Planen er blandt andet at arrangere tre kutter-fisketure for at vise en anden side af dansk kultur, nemlig fiskeriet, to æbleplukketure med besøg på et mosteri samt en tur til Zoologisk Have i København. Der afholdes desuden familieaktiviteter i forbindelse med jul, påske, ramadan og fastelavn samt åbent hus-arrangementer. Formålet med indsatsen er at skabe grobund for netværk og venskaber i lokalområdet, som skal forhindre, at målgruppen bliver socialt ekskluderet.

Læs hele historien i DAGBLADET og Sydkysten tirsdag den 6. marts.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk