16. juli 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Høj fart og hasarderet kørsel: Farlige kryds bliver overvåget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Høj fart og hasarderet kørsel: Farlige kryds bliver overvåget
Greve - 27. juni 2020 kl. 07:56
Af Emil Abkjær Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I løbet af sommeren sætter Midt- og Vestsjællands Politi seks overvågningskameraer op, som skal fordeles på to trafikerede kryds i Greve Kommune.

Det drejer sig om krydset mellem Hundige Centervej og Lillevangsvej og krydset mellem Hundige Centervej og Godsvej, som nu skal overvåges døgnet rundt.

Overvågningen er en del af den pakke, Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum, som regeringen vedtog sidste år.

Her skal der i alt sættes 300 nye kameraer op på landsplan, og de seks af dem er altså endt i Greve til stor glæde for borgmester Pernille Beckmann (V).

- Tryghed og sikkerhed er nøgleord for livet her i Greve, og i byrådet arbejder vi i forvejen med forskellige indsatser der skal øge trygheden. Derfor glæder jeg mig over, at det nu bliver lettere at gribe ind over for de få, som opfører sig hensynsløst, siger Pernille Beckmann.

Borgmesteren forklarer, at en del kører råddent i de to kryds, som nu bliver videoovervåget.

- For dem, der bor i kommunen, er det ingen hemmelighed, at der køres hurtigt og hasarderet i de to kryds, ligesom der også bliver kørt over for rødt.

- Krydsene ligger på en lang lige strækning, som indbyder til hurtig kørsel, siger hun.

Endelig tilgodeset

Det er politiet, der beslutter, hvor de mange videokameraer skal sættes op, men det er ingen hemmelighed, at Pernille Beckmann og Greve Kommune har presset på for at få del i de 300 overvågningskameraer.

- Da de første blev fordelt i 2019 blev vi ikke tilgodeset, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at vi nu får sat kameraer op, siger hun.

- Det er sørgeligt, at der er behov for dem, men det er heller ingen hemmelighed, at andre kryds i kommunen også kunne få gavn af øget overvågning.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?