28. juli 2021
Heidi Larsen og Kenneth Bengtsson har i syv år kæmpet med Greve Kommune om hjælp, råd og vejledning til deres to sønner, der har en række forskellige diagnoser. De efterlyser, at kommunen er mere imødekommende og har nu ansat en privat sagsbehandler. Privatfoto
Heidi Larsen og Kenneth Bengtsson har i syv år kæmpet med Greve Kommune om hjælp, råd og vejledning til deres to sønner, der har en række forskellige diagnoser. De efterlyser, at kommunen er mere imødekommende og har nu ansat en privat sagsbehandler. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Heidi og Kenneth føler sig modarbejdet af Greve Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Heidi og Kenneth føler sig modarbejdet af Greve Kommune
Greve - 02. februar 2019 kl. 06:45
Af Janus Spøhr

For Heidi Larsen og Kenneth Bengtsson er hverdagen ekstra udfordrende end for de fleste danske familier med to børn. Deres sønner har nemlig en række forskellige diagnoser, som udfordrer hverdagen. Derfor har familien de seneste syv år forsøgt at få hjælp, råd og vejledning af Greve Kommune, men gang på gang har de følt sig overhørt.

arrow Læs også: Kommune glemte at partshøre familie: Sag skal gå om

Egentlig ville Heidi og Kenneth helst være fri for at gå til pressen, men nu føler de, at deres forhold til Greve Kommune er så dårligt, at det ikke kan blive værre. Nu står de frem med deres oplevelser, som blandt andet tæller fejlcitering fra mindst et møde, tavshed og manglende kurser, viser en række dokumenter, som avisen har fået lov til at se.

I de seneste syv år har familien haft 11 sagsbehandlere, og familien har gennem årene blandt andet spurgt kommunen, om drengene kunne svømme et sted, der er egnet til børn med et handicap. Ifølge Heidi og Kenneth reagerede kommunen ikke på utallige henvendelser. Det var først da Tjørnelyskolen lukkede, at de blev opmærksomme på, at deres sønner kunne have brugt skolens svømmefaciliteter.

De to sønner har blandt andet ADHD og autisme, og flere gange har forældrene spurgt kommunen, om de kan komme på kurser for at blive klogere på diagnoserne. I servicelovens paragraf 11 står der blandt andet, at 'kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for tre måneder, efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.' Fem år efter, at diagnosen er stillet, har Kenneth og Heidi stadig ikke været på et autisme-kursus, mens familien i november 2018 blev indbudt til et ADHD-kursus. Det kursus vurderede sagsbehandleren fejlagtigt til også at dække kursus i autisme. Samtidig har kommunen henvist til, at Heidi Larsen er skolelærer og derfor har været på autisme-kursus, hvilket hun dog ikke kan genkende.

Efter at avisen tog kontakt til Greve Kommune i forbindelse med et interview om Heidi og Kenneths sag, er de dog blevet kaldt til kursus i autisme.

Fejlcitering fra møde
Familien har gennem de seneste år været til en række møder og har blandt andet gjort opmærksom på, at den yngste søn bliver så træt, at han ikke kan være i børnehave på fuld tid. Det samme er tilfældet med hans storebror, der går i skole. Derfor har forældrene søgt kommunen om økonomisk kompensation til at gå ned i tid på deres arbejde for blandt at hente deres børn tidligt og samtidig til dækning af specielle sko og hjælp til tøj, fordi den ene søns diagnose gør, at han falder langt mere end andre børn på grund af hypermobilitet i anklerne. Efter et møde mellem kommunen, forældrene og en børnepsykolog skrev Greve Kommune i referatet, at børnepsykologen havde udtalt, at vedkommende vurderede, at den yngste søn kunne være i børnehave på fuld tid. 'Efter udsendt afgørelse har psykolog på BUC indsendt mail vedr. udtalelse på netværksmødet om, at (drengens navn udeladt, red.) kan rummes fuld tid i børnehaven,' lyder det blandt andet fra Greve Kommune i et afslag til forældrene på deres ansøgning om dækning for tabt arbejdsfortjeneste.

Det fik efterfølgende psykologen til at reagere på kommunens udtalelse. I en mail skriver hun blandt andet 'I denne afgørelse er undertegnede refereret for at have udtalt, at (drengens navn udeladt, red.) godt kan rummes på fuld tid i et dagstilbud, såfremt han modtager rette støtte/tilbud. Dette mener hverken forældrene eller jeg selv, at jeg har udtalt. For det første mener jeg ikke at være kompetent til at vurdere dette.'

Senere i mailen skriver psykologen, at 'Det jeg derimod pointerede på mødet, var mine observationer i forhold til den store udtrætning, som (drengens navn udeladt, red.) viste i testsituationer, og som forældrene også genkender fra dagligdagen.'

- Kommunen vender hvert et ord til deres fordel, siger Kenneth Bengtsson.

Den yngste dreng får 30 støttetimer i børnehaven om ugen. Alligevel mener forældrene ikke, at drengen kan være i børnehave på fuld tid. Det mener Greve Kommune dog godt. 'Endvidere er det påpeget, at I udtalelse fra børnehaven er anbefalet, at (drengene navn udeladt, red.) ville have godt af en kortere dag. Dette ville alle børn, som er i institution så mange timer om ugen og vurderes derfor ikke grundet hans funktionsnedsættelse,' skriver den i et svar til forældrene, der begge har fuldtidsarbejde.

Avisen har også set et brev fra en speciallæge, hvori lægen deler sin bekymring for den ældste søns trivsel i skolen. Heri skriver lægen blandt andet, at han vurderer, at familiens ældste søns mistrivsel skyldes en lang skoledag. Derfor anbefaler han 'at man overvejer en løsning, hvorved barnet aflastes fra de mange skoletimer.'

Ingen kontakt
Da familien skiftede sagsbehandler i 2018, bad den gentagne gange om et møde med kommunen. Forældrene ringede 23 gange til sagsbehandleren i en periode på cirka tre måneder, fortæller den. Hver gang uden at få svar, selv om forældrene fik at vide, at der var lagt en besked til den pågældende sagsbehandler.

Avisen har været i kontakt med andre familier i Greve Kommune, der har børn med diagnoser. De genkender mønsteret med manglende svar og fejlciteringer fra møder.

- Vi oplever, at kommunen prøver at køre os trætte, så vi opgiver, siger Heidi Larsen.

Hun og Kenneth har også været ved at opgive flere gange, fordi de føler sig modarbejdet af Greve Kommune. Derfor har de set sig nødsaget til at hyre en privat sagsbehandler, som skal hjælpe familien.

Han hedder Benny Dyhr og har i over 30 år arbejdet som sagsbehandler i forskellige kommuner. Han er gået selvstændig med virksomheden socialspecialisterne.dk, fordi han oplever, at flere og flere familier har samme oplevelser som Heidi og Kenneth. Han arbejder i øjeblikket for fem familier i Greve Kommune og fortæller, at den for 10 år siden havde et godt ry blandt sagsbehandlere. Det er dog ikke tilfældet længere.

- Lige så snart vi kommer ind på økonomi, bliver gardinet rullet ned, og så stopper kommunikationen med kommunen. Det er det, der er fuldstændig grotesk. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Benny Dyhr.

I april 2018 offentliggjorde socialministeriet et Danmarkskort for omgørelsesprocenterne på social-, børne- og voksenhandicapområdet. Her konstaterede ministeriet, at der generelt er for mange fejl i landets kommuners sagsbehandlinger på området. På alle tre områder ligger Greve Kommune over landsgennemsnittet for både såkaldte hjemsendelser, hvor kommunen skal revurdere sagsbehandlingen, og på omgørelserne. Værst ser det ud på børnehandicapområdet, hvor landsgennemsnittet for fejl i sagsbehandlinger ligger på 52 procent. I Greve er tallet 63 procent.

Møde blev forhør
Familien Larsen/Bengtsson har i øjeblikket flere sager i Ankestyrelsen og hos Folketingets Ombudsmand, som venter på at blive behandlet. I frustration over Greve Kommunes sagsbehandling har de skrevet et brev til socialminister Mai Mercado (K). Hun svarer, at hun ikke kan gå ind i enkeltsager, mens at det er kommunens ansvar at komme borgerne i møde.

Det er dog hverken Heidi, Kenneth eller Bennys oplevelse af Greve Kommune.

- Efter vores møde med kommunen om vores ældres drengs diagnose kom en rådgiver hjem til os. Vedkommende spurgte os, om vi var interesseret i at få fjernet barnet fra hjemmet. Vi har kæmpet en brav kamp og fulgt retningslinjerne, fordi vi vil have, at han har det godt. Det ramte os, at hun spurgte om det. Vi tænkte: 'Vi skal ikke sige noget til kommunen, fordi så fjerner de vores barn,' siger Heidi Larsen.

Hun og Kenneth fortæller også, at et møde på 'børnepsyk.' udviklede sig noget anderledes, end de havde forventet. Det var på det møde, hvor familien fik 'livstidsdommen', og derfor følte Kenneth og Heidi sig i en sårbar situation. I stedet for en samtale om, hvilke indsatser kommunen skulle igangsætte, endte mødet i et forhør, fordi kommunen havde taget en jurist med. Det kalder Kenneth og Heidi som 'uhørt.'

I forbindelse med familiens ansøgning om dækning af tabt arbejdsfortjeneste og i generel forundring over Greve Kommunes sagsbehandling har Heidi og Kenneth kontaktet adskillige byrådsmedlemmer, deiblandt Greves borgmester, Pernille Beckmann, og udvalgsformand for skole- og børneudvalget, Claus Jensen. Her fortæller de, at svaret hver gang har været, at de ikke kan gå ind i konkrete sager.

Det mener Benny Dyhr dog er forkert, da der i servicelovens paragraf 42 står, at 'Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.'

Fokus på økonomi
- I er som kommunalbestyrelsesmedlemmer de øverst ansvarlige for sagsbehandlingen i Greve kommune, og det er det, som jeg og forældrene klager over, har Benny Dyhr blandt andet skrevet til Claus Jensen i en mail.

Det var først derefter, at kommunen, ifølge Benny Dyhr, reagerede og indbød til et møde.

- Vi har følt, at vi har læst paragrafferne forkert, og derfor fik vi Benny indover, for hver gang vi sagde noget, var svaret fra kommunen, at sådan skulle vi ikke læse det, siger Heidi Larsen og uddyber:

- Det sørgelige er, at vi er ressourcestærke forældre. Hvad gør de forældre, der har færre ressourcer.

- Det handler kun om penge, og så er det lige meget, hvordan børn og forældre har det, supplerer Kenneth Bengtsson.

- Som partsrepræsentant har jeg krav på at se alle dokumenter vedrørende sagen, og jeg har ikke set noget som helst, siger Benny Dyhr og uddyber:

- Kommunen gør kun det allermest nødvendige. De ringer ikke tilbage. Hvis det ikke var så grotesk og handlede om mennesker, var det lige til at grine af. Det er en skandale, at man skal ud at købe sådan en som mig. Det er så ekstremt, at kommunen prøver på at finde på alle mulige undskyldninger for at spare penge.

arrow - Jeg håber, at vores medarbejdere gør sig umage
04. februar 2019 kl. 08:53 Opdateret: kl. 08:53
arrow Børnesag: Kommune fordrejede psykologs udtalelse
01. februar 2019 kl. 12:46 Opdateret: kl. 13:15
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?