8. august 2020
Kristian Bruhn blev i januar 2018 ansat som museumsinspektør på Mosede Fort. I mandags offentliggjorde Kulturministeriet, at hans ansøgning om en bevilling på 660.000 kr. var godkendt. Han skal nu i gang med at skrive en bog om efterretningsvirksomhed i Danmark under 1. Verdenskrig.
Kristian Bruhn blev i januar 2018 ansat som museumsinspektør på Mosede Fort. I mandags offentliggjorde Kulturministeriet, at hans ansøgning om en bevilling på 660.000 kr. var godkendt. Han skal nu i gang med at skrive en bog om efterretningsvirksomhed i Danmark under 1. Verdenskrig.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har fået over en halv million til forskningsprojekt om fortet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har fået over en halv million til forskningsprojekt om fortet
Greve - 08. juli 2020 kl. 09:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Museumsinspektør Kristian Bruhn har fået 660.000 kroner til et forskningsprojekt om efterretningsvirksomhed i Danmark under 1. Verdenskrig.

Under 1. Verdenskrig udfoldede de krigsførende stormagter en omfattende spionage og efterretningsvirksomhed i Danmark.

Holland og Danmark var faktisk de primære slagmarker for de hemmelige tjenester, som foretrak at operere fra neutralt territorium. Fra ambassaderne i København flød en lind strøm af krypterede meddelelser hjem til de russiske, tyske, britiske og franske regeringskontorer. Svenske medier kaldte København for "Spionernes Eldorado", og dansk politi efterforskede omkring 1000 personsager.

Danmark var primært blot en trædesten for de krigsførende magters hemmelige operationer rettet mod hinanden, men spionagen var også rettet mod Danmark. Den tyske militære ledelse frygtede gennem hele krigen en britisk landsætning af tropper i Jylland og udarbejdede derfor omfattende planer for en præventiv besættelse baseret på rapporter fra tyske agenter.

Den livlige aktivitet på dansk grund medførte omfattende danske modtræk og en eksplosion i omfanget af hemmelig overvågning. Der blev tilbageholdt og afskrevet breve og telegrammer samt aflyttet telefonsamtaler som aldrig før.

Danmark blev som bekendt ikke besat og inddraget i krigen, men for den militære efterretningstjeneste og dansk politi var det hektiske krigsår, som er centrale, hvis man vil forstå, hvordan de danske efterretningstjenester opbyggede den nødvendige knowhow. Den danske regering og den militære efterretningstjeneste var imidlertid ikke enige i, hvordan disse trusler skulle håndteres og endte derfor med at overvåge og modarbejde hinanden.

Om forskningsprojektet

I mandags offentliggjorde Kulturministeriet, at Kristian Bruhns ansøgning om en bevilling på 660.000 kr. var godkendt. Han skal nu i gang med projektetm som ligger i direkte forlængelse af Kristian Bruhns ph.d.-afhandling om tilblivelsen af den militære efterretningstjeneste i Danmark og er tænkt som et led i den fortsatte udvikling af museet på Mosede Fort.

Projektet startes den 1. september og forløber over 2½ år. Det skal munde ud i en række artikler på engelsk og en bog på dansk.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?