24. juni 2018
»H. C. Andersens teatereventyr« løber af stablen klokken 17.30 onsdag den 14. marts og torsdag den 15. marts på Hundige Lille Skole, Hundige Bygade 10 i Greve. Her er elevernes nærmeste familie inviteret til at komme og opleve en festlig aften i selskab med konger, dronninger, hekse, kejsere, hunde, nattergale og andre eventyrlige væsener.
»H. C. Andersens teatereventyr« løber af stablen klokken 17.30 onsdag den 14. marts og torsdag den 15. marts på Hundige Lille Skole, Hundige Bygade 10 i Greve. Her er elevernes nærmeste familie inviteret til at komme og opleve en festlig aften i selskab med konger, dronninger, hekse, kejsere, hunde, nattergale og andre eventyrlige væsener.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: H. C. Andersens eventyr på Hundige Lille Skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

H. C. Andersens eventyr på Hundige Lille Skole
Greve - 13. marts 2018 kl. 12:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Hundige Lille Skole er indskolingens store fælles teaterforestilling i år bygget over fem af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Fyrtøjet, Klodshans, Nattergalen, Kejserens nye klæder og Svinedrengen.

Alle børn kender H. C. Andersens eventyr. Hvem har ikke gyst over soldaten i Fyrtøjet, der hugger hovedet af heksen - eller følt fortryllelsen over nattergalens sang.

H. C. Andersen optræder selv som fortæller i teaterforestillingen. Her fortæller han om sit liv - og han binder alle fem eventyr sammen.

Efter vinterferien arbejdede alle eleverne fra 0. til 3. klasse på forskellig vis med eventyrgenren og i særdeleshed med »H. C. Andersen og hans eventyr«.

Lærergruppen udvalgte efterfølgende fem "teatereventyr", som i dramatiseret og musisk form blev udarbejdet til manuskriptet til fem teaterforestillinger med syv sange.

De forskellige rollers udfordringer og størrelse er individuelt tilpasset eleverne, og der samarbejdes i faste »eventyrhold« på tværs af de fire indskolingsklasser.

Udgangspunktet var en fordeling på 81 skuespillere og 15 musikere og korsangere. For at kunne tilgodese, at alle 96 elever er aktive på scenen, har det været nødvendigt at tilføje flere roller til de oprindelige historier.

Hele forestillingen varer godt halvanden time, og der spilles på den store scene i skolens hal. Koret og musikgruppen sørger for akkompagnement til de mange sange, som var bærende i stykket. Under processen har forældre været behjælpelige med at sy nogle af de mange kostumer. Med stor ildhu og engagement har alle eleverne siden slutningen af februar arbejdet med malingen af de fælles kulisser, fremstilling af eventyrenes mange rekvisitter - og ikke mindst indøvningen af dans, musik, sang og replikker.

Endvidere har holdene et par dage haft besøg af Mark Agerskov, som er professionel skuespiller på Det Ny Teater. Mark har bidraget med dramaøvelser og også lidt personlig instruktion på de enkelte teaterhold.

»H. C. Andersens teatereventyr« løber af stablen klokken 17.30 onsdag den 14. marts og torsdag den 15. marts på Hundige Lille Skole, Hundige Bygade 10 i Greve.

Her er elevernes nærmeste familie inviteret til at komme og opleve en festlig aften i selskab med konger, dronninger, hekse, kejsere, hunde, nattergale og andre eventyrlige væsener. Begge aftener spilles der for fulde huse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk