18. juni 2021
Gruppen med produktet Decoris, som forlænger levetiden for guldbelagte smykker, var første gruppe til at præsentere, og de endte med en andenplads. Foto: Kim Rasmussen.
gallery icon

Se billedserie

Gruppen med produktet Decoris, som forlænger levetiden for guldbelagte smykker, var første gruppe til at præsentere, og de endte med en andenplads. Foto: Kim Rasmussen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasieelever var en tur i »Løvens Hule«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasieelever var en tur i »Løvens Hule«
Greve - 06. maj 2021 kl. 16:13
Af Emil Abkjær Kristensen

Du er lige kommet på stranden og skal til at smøre ungerne ind i solcreme, men opdager, at du har glemt tuberne derhjemme. Det er vi sikkert en del, der har prøvet før, men i fremtiden behøver problemet måske ikke at være så stort.

I hvert fald ikke hvis det står til fem studerende på Greve Gymnasium, der torsdag formiddag vandt en intern »Løvens Hule«-konkurrence med produktet SunBuddy, som ganske kort kan beskrives som en stor dispenser, ikke ulig nogle af de mange håndspritdispensere, som pryder i storcentre og butikker, men i stedet for sprit kan man købe sig en klat solcreme, så man kan sikre sig mod solens UV-stråler.

- Det er ikke kun, hvis man har glemt solcremen, og på sigt tænker vi, at det kan blive løsningen, at dispenserne står på flere danske strande, så man ikke behøver at tage sin egen solcreme med. Det vil også spare miljøet for en masse plast, når man ikke skal bruge alle de tuber, siger William Åkermark, der sammen med Aksel Lange, Philip Peters Hey, Jalte Stibolt Holmgaard og Mikkel Nymann imponerede dommerpanelet.

Det bestod af rektor Mette Trangbæk Hammer, erhvervschef i Greve Kommune, Simon Hauberg-Lund og Malene Palmgren, der driver virksomheden Palmgren Marketing, hvor hun blandt andet rådgiver små og store erhvervsdrivende omkring markedsføring.

Fast forløb

Den interne konkurrence markerede samtidig afslutningen på et længere forløb, hvor eleverne på egen hånd har skullet finde på, udvikle og undersøge markedet for et produkt, og de seks grupper, der præsenterede, havde kvalificeret sig ud af et felt på i alt 30 grupper. Forløbet har efterhånden kørt i en årrække, og ifølge lektor Mads Bernhard Utoft, der står for projektet sammen med to andre lærere i erhvervsøkonomi, får projektet det bedste frem i eleverne.

- Eleverne synes, det er fedt, og jeg oplever ikke, at der er andre projekter, hvor så stor en del af eleverne er så motiverede for at lave et godt produkt, siger han,

Han fortæller, at de undervejs i forløbet helst vil se eleverne så lidt som muligt på skolen, fordi det vigtigste er, at de kommer ud og snakker med potentielle kunder og samarbejdspartnere i virkeligheden.

- Det er et langt mere praktisk forløb, og jeg tror, at nogle af de erfaringer og kompetencer, eleverne får, er noget de kan bruge fremadrettet, siger Mads Bernhard Utoft.

Højt niveau

Samme toner lyder fra dommer Malene Palmgren, der har været med til at bedømme eleverne i de seneste fem år.

- Jeg er sikker på, at de elever, som har været med i det her forløb, har større sandsynlighed for at kaste sig ud som iværksættere og selvstændige, siger hun.

- En af mine missioner er, at flere skal kaste sig ud som selvstændige, og på Greve Gymnasium har jeg flere gange oplevet produkter og idéer, som sagtens kunne blive til noget. Generelt er niveauet rigtig højt, siger hun.

For vinderholdet, der egentlig skrottede deres oprindelige idé, og kastede sig over solcremen to uger før deadline, har det været en lærerig proces.

- Vi har været sindssygt engagerede, i hvert fald de sidste to uger, siger Hjalte Stibolt Holmgaard med et smil.

- Jeg tror, vi alle ser Løvens Hule hver gang og har efterhånden en idé om, hvad en god idé er, hvilke idéer, der bliver skudt ned. Vi havde ikke den rigtige følelse med vores oprindelige projekt, og så fik vi lige pludselig travlt, tilføjer han.

Under normale omstændigheder ville Greve Gymnasium sende en række projekter videre til en regional konkurrence, men på grund af coronasituationen har de valgt en anden løsning i år.

Udover SunBuddy, blev der præsenteret idéer om aflåst opbevaring på festivaller, renere festivaltoiletter, et produkt, der kan forlænge levetiden på forgyldte smykker, drinks og cocktails som abonnementsordning og solceller til taget på elbiler.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?