17. oktober 2021
Borgerne i Greve kan op til kommunalvalget afgive deres stemme i en valgbus, der kommer til at stoppe ved flere landsbyer samt Tjørnelygrunden i de fire uger op til den 16. november. Arkivfoto: Jens Wollesen
Borgerne i Greve kan op til kommunalvalget afgive deres stemme i en valgbus, der kommer til at stoppe ved flere landsbyer samt Tjørnelygrunden i de fire uger op til den 16. november. Arkivfoto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Greve får en valgbus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Greve får en valgbus
Greve - 22. september 2021 kl. 07:08
Af Janus Spøhr

Kommunalvalget er demokratiets festdag. Det blev sagt flere gange under mandagens byrådsmøde i Greve. Her blev det besluttet at sige ja tak til at få en valgbus, som skal køre rundt i kommunen i ugerne op til valgdagen den 16. november.

Administrationen har lavet en ansøgning om at få dækket udgifterne til valgbussen, der lyder på 82.800 kroner, som er blevet imødekommet af puljemidler fra Bolig- og Planstyrelsen. Der bliver valgbussen et mobilt valgsted, hvor borgerne kan stemme. Den kommer til at stoppe ved Tjørnelygrunden, i Kildebrønde ved Frugtplantagen og ved kirken, Skovbo Allé/Ejgårdsminde, Greve Landsby samt Karlslunde Landsby.

Partierne er overordnet glade for, at valgbussen kommer, men på byrådsmødet opstod der alligevel en diskussion om, hvorvidt de foreslåede stop er tilstrækkelige.

Ønsker stop ved Waves
- Det er dejligt, at et enigt byråd bakker op om forslaget, der vil gøre, at flere får nemmere ved at brevstemme, så vi forhåbentlig får en høj valgdeltagelse. Jeg har dog svært ved at forstå, at valgbussen ikke stopper ved parkeringspladsen ved Waves. Det foreslår vi, at den gør i uge 43 og 45, sagde socialdemokraten Bjarke Abel.

Forslaget om et stop ved parkeringspladsen ved Waves kom tilsyneladende bag på flere af de andre partier.

- Valgbussen er tilrettelagt sådan, at borgere med længst afstand til et valgsted får mulighed for at brevstemme. Alle partier har kunnet indstille, hvor bussen skal stoppe, så jeg synes, at det er ærgerligt, at der nu kommer nye forslag. De penge, som vi har fået, dækker de stop, vi allerede har talt om. Der er mulighed for at brevstemme ved biblioteket ved Waves, der ligger 100 meter fra parkeringspladsen, lød det fra Marc Genning.

Tune mangler
Også Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti takkede nej tak til at lave et stoppested ved Waves.

- Jeg synes, der mangler et sted i Tune og ikke ved Waves, hvor der bor mange unge med raske ben. Skal vi have Tune med, skal vi vælge noget andet fra, og det vil vi ikke, så vi stemmer for forslaget, sagde hun.

De foreslåede stoppesteder er udvalgt efter, hvor der er langt til nærmeste brevstemmested eller valgsted samt hvor stemmeprocenten tidligere har været lavere end i resten af kommunen. Derfor mener Enhedslistens Mehmet Zeki Dogru, at socialdemokraternes forslag om et stop ved parkeringspladsen ved Waves er en god idé.

- Færre stemmer i Hundige. Bussen skal ramme unge, så de ved, hvad det drejer sig om. Derfor er det ærgerligt, at den ikke kommer til Hundige, sagde han.

Socialdemokratiet foreslog, at kommunen undersøger, hvad det vil koste at få et ekstra stop ved Waves for at øge synligheden og tilgængeligheden over for vælgerne, men det afviste borgmester Pernille Beckmann.

- Valget et tæt på, så jeg synes, at vi skal gå videre med de planer, der er lagt frem, sagde hun.

Valgbussen kommer til at køre én dag om ugen i de sidste fire uger op mod valgdagen. Det vil sige uge 42, 43, 44 og 45. Bussen vil køre i tidsrummet 9-15. Bussen vil holde ved hver lokation i 90 minutter. Den præcise tidsplan skal nu laves og annonceres forskellige steder, så borgerne ved, hvor og hvornår de kan afgive deres brevstemme, hvis de ønsker det.

Rejser du til udlandet i år?