16. december 2019
Greve Kommune er i gang med at afprøve en ny metode i kampen mod det plagsomme fedtemøg, der efterlader strandområdet indhyllet i lugten af rådden tang.                                          Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
gallery icon

Se billedserie

Greve Kommune er i gang med at afprøve en ny metode i kampen mod det plagsomme fedtemøg, der efterlader strandområdet indhyllet i lugten af rådden tang. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Greve afprøver nye metoder mod fedtemøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Greve afprøver nye metoder mod fedtemøg
Greve - 12. april 2016 kl. 11:28
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dagens molbohistorie. Det var, hvad en læser over for avisen kaldte det, som hun så, da hun i sidste uge observerede en stor gravko, der var i færd med at køre tang, der lå ophobet på stranden, ud i vandet igen. Det mærkværdige syn har igennem flere dage vakt opsigt blandt borgerne, blandt andet på de sociale medier, men der er en ganske god forklaring.

Greve Kommune er nemlig i gang med at afprøve en ny metode i kampen mod det plagsomme fedtemøg, der efterlader strandområdet indhyllet i lugten af rådden tang. Man plejer at fjerne fedtemøget fra stranden i lastbiler og køre det væk fra stranden. Men den metode er ganske dyr for kommunen, og derfor forsøger man nu at gå nye veje.

- Vi har bedt administrationen om at få en sag på, hvordan vi kan gøre tangrensning på en anden måde. Vi er ikke tilfredse med standarden af vores strand i forhold til fedtemøg, og vi må også bare erkende, at vi bruger mange penge på fedtemøgsbekæmpelse, og lige nu er det meget svært at se, hvordan vi får tilført flere midler, siger Henrik Stuckert (V), formand for teknik- og miljøudvalget.

- I mange år har man lavet fedtemøgsbekæmpelsen på den samme måde, men vi har sagt, at det kan godt være, at der findes nogle andre metoder, som er mere effektive, hvor vi kommer længere på literen.

I den forbindelse er kommunen altså i gang med at afprøve forskellige metoder, som kunne være mere effektive end den nuværende, og det, som borgerne kan se ved stranden for tiden, er kun en ud af flere ting, som er på bordet.

Ved denne metode prøver man at se, om man kan få tangen til at løbe tilbage i havet baseret på nogle konkrete målinger af strøm- og vindforhold.

- Målingerne viser, hvornår man har de optimale forhold for, at tangen driver til havs igen. Det er ligesom humlen i det, siger udvalgsformanden.

- Det ses jo talrige gange i løbet af en sæson, at naturen selv gør det. Du kan komme på stranden den ene dag, hvor der ligger rigtig meget fedtemøg, og den næste dag ligger der ikke noget.

Henrik Stuckert fortæller, at man også vil kigge på, om det ville give mening at gå sammen med nogle af nabokommunerne, som oplever de samme problemer med fedtemøg.

- Det kunne være en af vejene til at anskaffe sig nogle teknologier, som er dyre, fordi vi er flere kommuner om det, forklarer han.

Ifølge en pressemeddelelse fra kommunen er det indtil videre lykkedes at få fedtemøget ud i havet, hvor det er blevet grebet af strømmen og ført væk. Her står der også, at metoden baseret på et forsigtigt skøn koster en tiendedel sammenlignet med traditionelle løsninger.

Budgettet til strandrensning er i år sat op fra 1 million kroner til 1,3 millioner kroner. Oven i det kommer en bevilling til nye forsøg, skriver kommunen.