14. december 2018
Bestyrelsen for Gersagerparkens Klub Puls og borgmester Pernille Beckmann modtog prisen som Årets Forening i Region Sjælland og en check på 25.000,00 kr. fra Go?on. Pressefoto
Bestyrelsen for Gersagerparkens Klub Puls og borgmester Pernille Beckmann modtog prisen som Årets Forening i Region Sjælland og en check på 25.000,00 kr. fra Go?on. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gersagerparkens klub Puls hædret med pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gersagerparkens klub Puls hædret med pris
Greve - 01. december 2018 kl. 07:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det danske benzinselskab Go'on, der har 140 tankstationer rundt i hele Danmark, har netop afsluttet deres landsdækkende konkurrence, Årets Forening 2018, hvor de fejrer og honorerer foreninger, som gør det særligt godt. En af de foreninger, som var nomineret i konkurrencen, var Gersagerparkens klub Puls i Greve. En klub hvor børn og unge fra området kan komme og deltage i de mange aktiviteter, som klubben tilbyder.

Konkurrencen startede som en netafstemning, hvor 62.000 var inde og stemme på deres favorit, og her fik Gersagerparkens klub Puls 289 stemmer - det gav dem en placering, som rakte til en plads i Regionsfinalen.

Den endelige placering blev afgjort af en jury bestående af: OL-roer Juliane Elander, Inga Vind, adm.dir. TV2 Østjylland, Lokalpolitiker Thomas Ørting Jørgensen samt Bestyrelsesmedlem i DGI og Landdistrikternes Fællesråd Hanne Lene Haugaard. Juryen var enige om, at Gersagerparkens klub Puls har fortjent titlen som Årets Forening i Region Sjælland.

- At være medlem af en forening og en del af et fællesskab, kan i nogle tilfælde være den løftestang, der giver udsatte børn og unge bedre forudsætninger og handlekraft til at skabe en vej i livet. Det er Gersagerparkens Klub Puls et godt eksempel på, da de giver positive oplevelser til udsatte børn, og derfor synes vi, at de har fortjent titlen som Årets Forening i Region Sjælland, udtaler juryen bag Årets Forening.

Med titlen følger en check på 25.000,00 kroner som i onsdags blev overrakt til folkene bag Klub Puls.

- Hovedformålet med klubben er at skabe gratis oplevelser for børn, der bor her i området. Alle områdets børn er velkomne til at deltage, når vi laver arrangementer, det kan være børnebanko, gallafest for børnene, drenge- og pigeaftener, grillaften osv. Der bliver også lavet arrangementer for voksne, såsom fredagscafe, her skal de dog selv betale, og pengene derfra går til at finansiere børnenes aktiviteter. De 25.000,00 kr. fra Go'on skal selvfølgelig gå til nogle specielle oplevelser for børnene, fortæller Lene Pedersen formand i Gersagerparkens Klub Puls.

Med til overrækkelsen var Greves borgmester Pernille Beckmann, og hun er glad på klubbens vegne over den flotte påskønnelse.

- Det betyder meget, at der er mulighed for fællesskaber, det forbygger ensomhed, som jo i dag koster samfundet mange penge. I Gersagerparken formår de virkelig at samle på tværs af alder, køn og religion, og det er enestående. De er med til at gøre Greve til en rigere kommune, fortæller Pernille Beckmann.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk