25. juni 2018
Den Musiske Skoles ?Karruseller? optrådte sammen med klarinetter på festivalen. Foto: Clara og  Marius Fink-Jensen
gallery icon

Se billedserie

Den Musiske Skoles ?Karruseller? optrådte sammen med klarinetter på festivalen. Foto: Clara og Marius Fink-Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremgang for Greve Sommerfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremgang for Greve Sommerfestival
Greve - 12. juni 2018 kl. 08:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det frivillige foreningsliv viste sig selv frem i og omkring Greve Borgerhus, der blev markeret med jubilæumsforedrag.

Der var fremgang over hele linjen for Greve Sommerfestival i forbindelse med den anden udgave af Foreningsgreves PR-arrangement i og omkring Greve Borgerhus for de mange lokale og frivilligt drevne foreninger.

- Det gik over al forventning, fastslår den øverst ansvarlige for arrangementet Hugo Tietze, der til daglig leder FrivilligCenter Greve.

Med 51 deltagende foreninger, laug, clubber, skoler eller hvad en organisation baseret på frivillighed nu kan finde på at kalde sig, så var det en fremgang på 20 lig med 65 procent i forhold til sidste års debut. Samme tendens gjaldt for antallet af besøgende, der anslås at have rundet 3000 i løbet af de seks timer festivalen foregik. Det samme tal for sidste år lød på et sted mellem 1500 og 2000.

Men ikke kun det mangfoldige udbud af aktiviteter gav mening for de fremmødte gæster. Ifølge frivilligcentrets firkløver forbindes meningen i de frivillige aktiviteter også ved at give venskaber, glæde og viden.

- Det lykkedes virkelig at skabe en fantastisk og behagelig stemning på tværs af aktiviteterne. Jeg er sikker på, at der blev fundet nye medlemmer. Der var i år stillet krav til de deltagende foreninger om, at man ikke kun kom med et bord og nogle foldere. Nej, der skulle aktiviteter med i foretagendet, og det blev taget godt imod af de besøgende. Folk ville virkelig prøve tingene, ikke bare kigge på, siger Hugo Tietze.

Han ser gerne mangfoldigheden i foreningslivet vokse yderligere, så det skortede ikke på opfordringer fra FrivilligCentret til den besøgende om selv at danne forening, hvis man har en sag, der kan interessere andre.

Snakken var overalt livlig basseret på de mange indtryk.

- Det er jo fantastisk at opleve foreninger, der har eksisteret i mange, mange år under lidt anonyme rammer komme ud og vise, hvad de kan. Det vil utvivlsomt kunne tilføre dem fornyet liv. Alle fik vist, hvad de kan, og så glæder det mig da meget, at vi i år havde spejderne med. Dem manglede vi helt klart sidste år, siger Hugo Tietze.

Efter de to første udgaver af Greve Sommerfestival tyder en del på, at man rent vejrmæssigt har fundet det helt rigtige tidspunkt.

- Det har naturligvis den største betydning, hvordan vejret er. Det var godt sidste år, endnu bedre i år, alligevel skal vi nok lige have overvejet om festivalen skal rykkes næste år, siger Hugo Tietze.

Udtalelsen er med adresse til andre publikumstilbud i området samme dag. Således var man i direkte konkurrence om »kunderne« med Dyrskuet i Roskilde og »Vild med Vand« arrangementet i Greve Marina. Ganske vist var der i år formelt et samarbejde mellem de to arrangementer i Greve.

- Jeg talte med flere familier, der havde besøgt eller ville besøge begge steder. Ganske fint at høre, men måske kunne vi som arrangører gøre det bedsre, siger Hugo Tietze.

Jubilæum
Selv om meget endnu er nyt for sommerfestivalen, så kunne man dog også byde på et 40 års jubilæum. Det drejer sig om Greve Borgerhus, hvor det hele foregår. Det gamle rådhus blev for netop 40 år siden taget i brug som borgerhus. Den historie stod arkivar Mikkel Hansen Stage fra Greve Museum klar med i foredragssalen.

Men det gode vejr indbød ikke just til indendørs sysler, så det var kun ganske få af de 180 pladser, der blev besat. De få fremmødte fik dog en underholdende og berigende snak med arkivaren og en kølig stund i skyggen. Og det viste sig, at bygningen ikke kun havde jubilæum som Borgerhus. Faktisk er det 60 år siden bygningen stod klar som kommunal administrationsbygning, så de 12 ansatte kunne forlade de sommerhusagtige omgivelser på GranHaugen ved stranden. Inden da havde de kommunale opgaver frem til 1948 været varetaget fra blandt andet Kildebrønde Vognfabrik.

Ikke kun foredragssalen lå lidt hengemt på den flotte solskinsdag, det samme gjorde Borgerhusets udstillingslokale på førstesalen, hvor seks af den 14 år gamle forening GreveKunsts 50 medlemmer udstillede.

- Det er et arrangement kun på dagen, så lidt ærgerligt med det begrænsede besøgstal. Vi havde ellers håbet på, at der havde været flere tilhørere til foredraget, så det kunne have smittet af på os, siger skulptør Stig Løvenkrands.

Hvad der manglede af aktivitet indendøre var der til gengæld rigeligt af udenfor, hvor Den Musiske Skole sikrede righoldig, varieret musikalsk ledsagelse fra de to scener.

- Helt igennem herligt, men alting har som bekendt sin ende, også sommerfestivaler, så vi måtte rent faktisk bede de sidste gæster flytte på sig, da vi skulle pakke sammen. Men mange fortsatte ud i den smukke aften med egne aktiviteter, hvilket blandt andet gjaldt det etniske hjørne, hvor der blev fortsat med picnic, siger Hugo Tietze.

-fen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk