2. juni 2020
Home i Greve har taget alternative muligheder i brug, når der skal fremvises boliger. Her får et par en rundvisning via facetime. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Home i Greve har taget alternative muligheder i brug, når der skal fremvises boliger. Her får et par en rundvisning via facetime. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Foråret er normalt højsæson: Lokalt boligsalg er gået i stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foråret er normalt højsæson: Lokalt boligsalg er gået i stå
Greve - 21. marts 2020 kl. 12:55
Af Emil Abkjær Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Foråret og påsken plejer at være højsæson for salg af boliger, men boligsalget i Greve og omegn er påvirket af coronakrisen. Det melder et par lokale ejendomsmæglere, som Dagbladet har talt med.

Hos Home Greve-Karlslunde har coronakrisen betydet, at de kun har haft halvt så mange fremvisninger, som de plejer at have i marts.

- Men det er positivt for os, at oserne, altså dem så bare kigger, fordi de er nysgerrige, er forsvundet. Dem vi viser frem til, er reelt interesseret i en bolig, siger Rasmus Mørch, indehaver af Home Greve-Karlslunde.

Han fortæller også, at åbent hus-arrangementer er aflyst i disse dage.

- Det er simpelthen for svært at gøre det sundhedsmæssigt forsvarligt, og når vi har fremvisninger sender vi en sms ud, hvor vi forklarer, at vi ikke giver hånd, og at de er mægleren, der åbner dørene i boligerne, siger Rasmus Mørch.

Han ærgrer sig over udvklingen, fordi februar var den bedste salgsmåned, som han har oplevet i fire år.

- Vi kommer fra et absolut toppunkt, og nu ryger vi ned igen. I marts ser det nogenlunde ud, men salget er ikke så godt, som det plejer at være, siger Rasmus Mørch.

- Vi oplever, at potentielle boligkøbere lige standser op, fordi de er usikre på, om de kan beholde deres arbejde, og nogle har måske tabt nogle penge på aktier og den slags.

Måske starten på ny krise

Hos Realmæglerne i Greve frygter de det værste. Her er salget nærmest gået i stå, og indehaver Lars Højer er bange for, at coronakrisen også bliver starten på en ny finanskrise og krise på boligmarkedet.

- Jeg kan godt frygte, at boligmarkedet kommer til at gå helt i stå, siger indehaver Lars Højer.

- Min egen vurdering er, at vi har bevæget os mod en ny finanskrise i længere tid, og jeg er bange for, at coronakrisen kan blive katalysatoren, der sætter den i gang. Jeg håber selvfølgelig, at jeg tager fejl, siger han.

I hans egen butik, der dækker Greve og Solrød er salget nærmest gået i stå, og han forklarer, at det også gælder Realmæglere på landsplan.

- Jeg var tidligere i kontakt med hovedkontoret, og der har nærmest ikke været nogle salg i de seneste par dage. Normalt har vi vel mellem 20-30 salg om dagen på landsplan, siger han.

Også i hverdagen påvirker coronakrisen, hvor Lars Højer har besluttet, at der kun sidder en person i butikken ad gangen. Resten arbejder hjemmefra.

- Lige nu er vi ved nogenlunde godt mod, og vi håber selvfølgelig, at vi kan sælge de boliger, som vi skulle have solgt i løbet af foråret, på et senere tidspunkt, når coronakrisen er overstået.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?