27. maj 2019
Det bliver bilimportøren Interdan, der lejer de første 20.000 kvadratmeter i Greve Distributionscenter.
Det bliver bilimportøren Interdan, der lejer de første 20.000 kvadratmeter i Greve Distributionscenter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første lejer i hus i nyt distributionscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første lejer i hus i nyt distributionscenter
Greve - 10. februar 2019 kl. 06:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bilimportøren Interdan er første lejer i 20.000 af det i alt 100.000 m2 store lager-og logistikcenter, der er blevet bygget af den europæiske udvikler MG Real Estate. Interessen er stor for de kommende lejemål, lyder det fra mæglerne Colliers og CBRE.

- Markedet er rigtig godt, og vi har den laveste tomgang i lang tid. Selv gamle, slidte lagerbygninger er lejet ud. Det skyldes til dels den voksende internethandel, men også at flere virksomheder er blevet opmærksomme på, hvad de rette lagerfaciliteter kan betyde for deres økonomi, siger Tina Iburg fra Colliers, der formidlede lejemålet til Interdan.

Steen Kjelstrup, Senior Property Advisor hos CBRE, mener også, at vi kommer til at se væsentligt mere til denne type moderne multianvendelige lagerhaller fremover.

- Vi er allerede i dialog med flere interesserede lejere. Vi forventede, at faciliteterne primært ville tiltrække e-handelsvirksomheder, men byggeriet henvender sig faktisk til en langt bredere skare. Vi er i kontakt med både pharma-virksomheder, transportvirksomheder og grossistvirksomheder, som har lignende behov. Den her type byggeri kunne godt gå hen og blive en ny standardtype, siger Steen Kjelstrup, Senior Property Advisor hos CBRE.