22. juni 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fællesspisning for kartoffelfans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fællesspisning for kartoffelfans
Greve - 03. juni 2021 kl. 16:09

Greve: Det har lige været kartoflens dag, og da det er sæson for nye danske kartofler, er der kartofler på menuen til fællesspisningen i juni måned. Vi serverer bagt kartoffelpuré, kartoffelsalat med kartoffelfrikadeller, og der er selvfølgelig også kartofler i desserten.

Den nærende kartoffel

Kartoflen kom til Europa fra Sydamerika i 1500-tallet, men det var først i løbet af 1800-tallet, at den blev en fast bestanddel af danskernes kost. Under 1. Verdenskrig plæderede ernæringsekspert Mikkel Hindhede for kartoflens gode egenskaber.

Til fællesspisningen skal vi derfor smage kartoffelfrikadeller lavet efter Mikkel Hindhedes opskrift fra 1915. Selvom det måske virker underligt at spise kartofler til kartoffelfrikadeller, passer det nu sammen alligevel. Når manden smagte denne ret, ville han ifølge Hindhede sige: »Det er da nogle dejlige fiskefrikadeller, du har lavet i dag, lille kone.«

Det er et nyt initiativ, at museet inviterer til fællesspisning en gang om måneden. Hvis du ikke er mange sure sild værd, når aftensmaden skal bakses sammen, så er der altså her en mulighed for at gøre det nemt og få billig og nærende husmandskost serveret på Greve Museum.

Praktiske oplysninger

o Arrangementet foregår onsdag den 16/6 kl. 17.30-19.30 på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve.

o Pris for spisning: 70 kr. for voksne, 40 kr. for børn. Der er et begrænset antal pladser, så billetter skal købes på forhånd via grevemuseum.dk. Sidste tilmeldingsfrist er d. 11. juni. Billetten giver også adgang til at se museets udstillinger samme dag.

o Greve Museum følger selvfølgelig myndighedernes Covid19-retningslinjer, så du kan få en god museumsoplevelse. Alle gæster fra 12 år og opefter skal bære mundbind eller visir, når man bevæger sig rundt på museets arealer. Alle på 15 år og derover skal vise coronapas for at få adgang til museet.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?