10. august 2020
Sophie Solby (tv) og Nour El-Khatib (th) arbejder ikke kun på hotspottet ved Ungdomscenteret. De var også på arbejde til Open Air Bio.
gallery icon

Se billedserie

Sophie Solby (tv) og Nour El-Khatib (th) arbejder ikke kun på hotspottet ved Ungdomscenteret. De var også på arbejde til Open Air Bio.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et rigtigt arbejde: Unge ansat til at lave aktiviteter for andre unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et rigtigt arbejde: Unge ansat til at lave aktiviteter for andre unge
Greve - 24. juli 2020 kl. 16:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Hey! Der er bold, café og musik. Kom og vær med.

Sådan kan en sms til alle vennerne lyde fra en af de unge, der er blevet ansat til at hjælpe med sommerens aktiviteter. Og en times tid efter har budskabet spredt sig til de mange børn og unge, der nu har sommerferie.

I løbet af sommeren afholder Greve Kommune en række aktiviteter og arrangementer for kommunens børn og unge, men det er ikke kun voksne og fagfolk, der er med til at holde fodboldturneringer, skønhedssalon eller masterchef m.m.

I samarbejde med Jobplaneten og Greve Kommune er der nemlig blevet ansat 14 unge i lommepenge- og fritidsjob til at hjælpe med både alt det praktiske, men også til at hjælpe med at fortælle andre børn og unge om de forskellige tilbud.

- Det virker bare bedre, når det er unge selv, der inviterer deres venner og bekendte, der så også inviterer deres venner. På den måde kan nyheden om fx en grillaften eller Open air biografen sprede sig lynhurtigt og til mange flere børn og unge, end hvis det kun er os i Greve Nord Projektet eller de voksne i klubberne og på Ungdomscenteret, der fortæller om det og skriver det på Facebook, siger Josephine Jensen fra Jobplaneten i Greve og Køge.

- I sidste uge holdt vi fx grillfest og hygge på Ungdomscenteret, og der var der rigtig mange børn og unge, der kom forbi, fordi de havde hørt om det fra deres venner. Og det spreder sig jo. For nu ved de unge, der var med til grillfesten også, at der er andre aktiviteter i løbet af sommeren, og at Ungdomscenteret er åben hver dag for, at man bare kan komme forbi med sine venner og hænge ud.

Pigen i den lyserøde t-shirt er også en af de 14 unge, der hen over sommerferien er blevet ansat. Her er hun på »hoppeborg-tjans«, hvor hun har ansvaret for, at der kun er det tilladte antal børn i hoppeborgen, og at ingen kommer til skade.

Et rigtigt arbejde

De 14 unge er mellem 15-17 år, og deres løn bliver betalt af de 1,9 mio. kroner, som Greve Kommune har fået til sommeraktiviteter for børn og unge. De unge er blevet ansat til at hjælpe ved de fire aktivitets-hotspots, hvor de udover at invitere andre børn og unge med også skal hjælpe med de forskellige boldlege og aktiviteter.

Der er tale om et rigtigt fritidsjob, hvor de unge har arbejdsopgaver og mødetider. Så udover at være en hjælp for personalet, er fritidsjobbet også med til at træne de unge i at være en del af arbejdsmarkedet og have forpligtelser.

- Et fritidsjob er en rigtig god måde at lære de unge at tage ansvar og stå på egne ben. Det giver selvværd, når de oplever, at de er gode til deres arbejde, og at den indsats, de laver, bliver værdsat. Særligt hen over sommerferien er et fritidsjob en rigtig god øvelse for de unge i at tage ansvar, når solen skinner, og man hellere vil på stranden med vennerne, men man ved, at man skal møde på arbejde. Sådan er det også i den virkelige verden med både job og uddannelse, og derfor er ansvaret i et fritidsjob en læring, som de unge kan bruge i mange andre aspekter af deres liv fremadrettet. Så vi er meget glade for at, Greve Kommune har givet mulighed for at ansætte så mange unge og give dem den vigtige erfaring, forklarer Josephine Jensen, der som fritidsjobvejleder i Jobplaneten har været med til at ansætte de unge.

Lærer, mens vi leger

To af de unge, der er blevet ansat, er Nour El-Khatib og Sophie Solby, der arbejder i hotspot pigecamp på Ungdomscenteret. Deres arbejdsopgaver er bl.a. at lave aktiviteter og lege med børnene, rydde op og spritte af og passe hoppepuden. De går også rundt i Greve Nord og fortæller alle børn, unge og forældre, som de møder, om de mange forskellige tilbud, der er i løbet af sommerferien.

Jeg er meget glad for mit arbejde, og jeg kan rigtig godt lide at komme her. Man skulle lige lære det hele at kende, men nu har børnene også set, hvem man er, og så er det lettere at starte en leg eller hjælpe dem med at male kopper i kreaværkstedet,fortæller Nour El-Khatib.

- Det er hyggeligt at have noget andet at lave i sommerferien i stedet for, at man bare sidder derhjemme. Her lærer vi nye mennesker at kende, og det er sjovt at lege med børnene, for så føler man også, at man giver dem en god sommerferie.

Sophie Solby der også ansat ved Ungdomscenteret er enig.

- Det er sjovt at arbejde her, og samtidig lærer vi meget af det. Vi lærer fx at tage ansvar, fordi vi skal styre nogle af aktiviteterne, og vi lærer at være kreative, når vi skal finde på, hvordan vi kan lave noget sjovt for børnene. Det er også vigtigt, at vi kan samarbejde her, og derfor lærer man meget om, hvordan man planlægger og taler sammen - både os "voksne", men også hvordan vi taler med børnene. Så jeg synes, at det er et rigtigt godt arbejde, siger hun.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?