16. oktober 2019
Museumsinspektør Kamilla Hjortkjær læser højt af en ældre kogebog, når der holdes erindringscafé.
gallery icon

Se billedserie

Museumsinspektør Kamilla Hjortkjær læser højt af en ældre kogebog, når der holdes erindringscafé.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erindringscafé på Greve Museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erindringscafé på Greve Museum
Greve - 17. september 2019 kl. 10:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greve Museum sætter sammen med Ældre Sagen i Greve fokus på demens.

Museet og Ældre Sagen arrangerer i fællesskab en erindringscafé torsdag den 26. september fra kl. 13 -14.30, hvor man samles omkring te, kaffe og hjemmebagt kage. Gennem gamle ting, smage og sange kan deltagerne dele minder og historier fra deres liv.

Hukommelse er andet og mere end et arkiv, et fotoalbum eller en harddisk. Vi husker med kroppen, følelser og alle sanser. Ved erindringscaféen den 26. september mødes gæsterne over kaffebordet sammen med museumsinspektør Kamilla Hjortkjær og frivillige værter fra Ældre Sagen i Greve for at dele gode historier fra en svunden tid, synge sange og se på ting og sager, som vi måske knap nok kan huske, hvornår vi sidst har brugt. Her kommer både gang i kaffemøllen, rationeringsmærkerne, piskeriset og gamle ugeblade, mens vi smager på en lækker hjemmebagt kage.

Når maverne trænger til en lille pause vil vi krydre det hele med lidt fællessang. Erindringscaféen er både for dem, som er ramt af demens eller hukommelsesudfordringer samt for deres pårørende.

Erindringscaféen finder sted torsdag d. 26. september kl. 13-14.30 på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve

Pris: 40 kr. inkl. servering. Tilmelding: Foregår ved henvendelse til Ældre Sagen på telefon 4040 2809 eller mail demens@senior-i-greve.dk.