19. september 2020
Pigerne var ikke langt fra at spille sig i finalen, da de tabte en tæt kamp til HIK. Privatfoto.
Pigerne var ikke langt fra at spille sig i finalen, da de tabte en tæt kamp til HIK. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DM-bronze til Greves tennispiger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DM-bronze til Greves tennispiger
Greve - 13. september 2020 kl. 16:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greve: For anden uge i træk var der spændende tenniskampe på Greve Tennisklubs anlæg.

Klubbens U14-piger havde kvalificeret sig til semifinalen om det danske mesterskab, da de var blevet nummer to i deres slutspilsgruppe.

Denne flotte placering kom efter nederlag på 6-0 til Hørsholm/Rungsted Tennisklub, efterfulgt af overbevisende sejre over Team Fyn (6-0) og B93 (5-1) . I semifinalen skulle GTK så møde HIK, der havde vundet den anden slutspilsgruppe foran Holte.

Det blev en utroligt spændende dag på tennisanlægget. GTK's førstesingle Caroline Porsager tabte en meget flot kamp til Frederikke Pape, der er Danmarks nr. 2 på ranglisten. Herefter udlignede GTK's andensingle Hannah Winding Mollerup ved at slå Carli Scheuer meget overbevisende.

Efter de første to singler var stillingen således 1-1.

I 4. singlen vandt HIK's Emma Gamborg Nielsen en flot kamp over Louiza Toft, men igen fik GTK's piger udlignet da tredjesinglen Oline Skovgaard vandt en ret tæt kamp over Vigga Scheuer efter en meget flot indsats.

Derefter var stillingen 2-2 efter de fire singler, så doublerne blev så udslagsgivende. Her trak HIK's dygtige spillere desværre det længste strå i begge kampe, så Greves piger stod tilbage med de bronzemedaljer der allerede inden kampene var sikret, da der ikke skulle spilles om 3. pladsen på grund af det stigende Corona-smittetal.

Tennis har i mange år været domineret af klubberne i København samt nord for København, men i Greve Tennisklub har vi længe arbejdet på, at være i stand til, at byde disse klubber trods, og det ser i den grad ud til at lykkes.

I sidste uge rykkede det bedste herrehold op i 1. division, og med pigernes flotte resultat i denne sæson kan Greve Tennisklub se tilbage på en stor sæson.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?