3. august 2021
Claus Thykjær erkender i et facebook-opslag, at han har begået fejl.
Claus Thykjær erkender i et facebook-opslag, at han har begået fejl.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Claus Thykjær: - Jeg har begået personlige fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Claus Thykjær: - Jeg har begået personlige fejl
Opdateret 22. juni 2021 kl. 11:29
Greve - 22. juni 2021 kl. 11:27
Af Emil Abkjær Kristensen

Mandag aften besluttede byrådet i Greve Kommune at stoppe samarbejdet med kommunaldirektør Claus Thykjær, og i et facebookopslag erkender den nu tidligere direktør, at han har begået personlige fejl, uden at komme nærmere ind på, hvilke fejl, der er tale om, og så giver han udtryk for, at det er en høj pris, han betaler for de fejl.

arrow Læs også: Fyret kommunaldirektør tager millioner med sig ud af døren

- Jeg har begået nogle personlige fejl, og jeg har ikke slået hårdt nok ned på rod. Det betaler jeg nu prisen for. Personligt synes jeg, at det er en høj pris, men det er nu engang risikoen ved at arbejde i et politisk styret system, skriver han.

Han er ked af, at han ikke kan fortsætte arbejdet i Greve Kommune, og de mange medarbejdere, ledere og direktører.

- Jeg er ked af ikke længere at skulle arbejde sammen med borgmester Pernille Beckmann. Vi har haft et ligefremt og tillidsfuldt samarbejde gennem alle mine år i Greve Kommune, skriver Claus Thykjær.

Han skriver, at det har været en »ubehagelig tid«.

- Jeg har flere gange været rørt til tårer, og har været utroligt glad over alle de mange fantastiske mennesker, der de sidste par uger har støttet mig og bekræftet mig i, hvem jeg er som person, og hvordan jeg er som leder. Tak!, skriver han.

DAGBLADET har været i kontakt med Claus Thykjær, som ikke ikke ønsker at uddybe sit facebookopslag.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?