21. november 2018
Carsten Klöcker Petersen er glad for at være frivillig hjerteredder og opfordrer andre til at melde sig, fordi man kan være med til at gøre en afgørende forskel. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Carsten Klöcker Petersen er glad for at være frivillig hjerteredder og opfordrer andre til at melde sig, fordi man kan være med til at gøre en afgørende forskel. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Carsten er klar til at springe ud af sengen midt om natten for at hjælpe andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carsten er klar til at springe ud af sengen midt om natten for at hjælpe andre
Greve - 21. oktober 2018 kl. 13:41
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Carsten har meldt sig som frivillig til en ordning, som han håber, at han aldrig får brug for at være en aktiv del af. Ikke fordi han ikke vil hjælpe, men fordi at hvis han en dag får en besked på sin telefon, er det alvor, og så skal det gå stærkt.

Carsten Kløcker Petersen fra Greve er nemlig en af de sjællændere, som har meldt sig som såkaldt hjerteredder. Det har han gjort, fordi han i sit daglige arbejde som ambulancedisponent, såkaldt AMK-vagt, flere gange har set, hvilken forskel det gør, når en person bliver ramt af hjertestop og hurtigt får hjælp.

- Jo hurtigere, der bliver pumpet blod og ilt til hjernen, jo bedre er chancerne for at overleve, siger han.

Som hjerteredder er man som udgangspunkt tilgængelig 24 timer i døgnet, dog har man mulighed for at melde sig 'inaktiv' i appen. Det har Carsten gjort nogle gange, hvis han har været til fødselsdag og fået lidt vin, så han ikke har kunnet køre.

Som udgangspunkt er han dog altid til rådighed - også om natten.

- Jeg er klar til at afbryde nattesøvnen, hvis der bliver brug for det, fordi det er enormt vigtigt at komme hurtigt af sted. Går der en alarm, smider jeg, hvad jeg har i hænderne - også hvis jeg er til familiefødselsdag. En fest kontra menneskeliv kan ikke sammenlignes. Der er menneskelivet det vigtigste, siger Carsten, som forklarer, at han ikke tænker over, at han kan blive kaldt ud til et hjertestop, hvis der bliver brug for det.

Vigtig ordning

Han har meldt sig til kampagnen 'Danmark redder liv', og inden han gjorde det, meldte han sig også til den såkaldte hjerteløberordning i Region Hovedstaden. Her har frivillige været med til at redde mange menneskeliv allerede.

Endnu har Carsten ikke haft brug for at rykke ud som hjerteredder, og det er kun positivt, som han siger. Til gengæld har han været ude til hjertestop via sit arbejde, så han ved, hvad der kræves for at være med til at gøre en forskel.

- Det betyder meget for mig at være med til at gøre en forskel, hvis der bliver brug for det, og derfor vil jeg på det kraftigste opfordre andre til også at melde sig, siger han.

For at blive hjerteredder skal man være fyldt 18 år samt som minimum have gennemgået Dansk Førstehjælpsråd førstehjælpsuddannelse. Er man uddannet læge, sygeplejerske eller for eksempel brandmand, er man allerede kvalificeret til at melde sig som hjerteredder. En hjerteredder står for førstehjælpen, når vagtcentralen sender en ambulance ud. Derfor er det altid de frivillige hjertereddere, der er tættest på personen med hjerteproblemer, som bliver advaret via appen og skal stå for førstehjælpen, indtil ambulancen når frem og overtager.

Læs flere historier om hjertereddere på sn.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk