27. november 2020
Borgmester Pernille Beckmann (V), Arkivfoto
Borgmester Pernille Beckmann (V), Arkivfoto
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmesteren vil ikke at genoptage sagen om Børnehuset Syd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesteren vil ikke at genoptage sagen om Børnehuset Syd
Opdateret 04. februar 2020 kl. 21:58
Greve - 04. februar 2020 kl. 18:16
Af Emil Abkjær Kristensen

Borgmester Pernille Beckmann (V) ønsker ikke at genoptage sagen omkring lukningen af Børnehuset Syd i Greve. Det skriver hun i et skriftligt svar til avisen.

arrow Læs også: Behandling af sag om børnehus planlagt før administrationen havde målinger

Hun mener, at sagen har været tilstrækkeligt belyst, selvom eksperter har påpeget, at sagsfremstillingen har været ensidigt belyst, og at det er problematisk, at centrale citater er taget ud af kontekst og præsenteret for kommunalbestyrelsen.

Eksperternes kritik blev bragt i en artikel, hvor Dagbladet og Lokalavisen Sydkysten på baggrund af en aktindsigt kunne fortælle, at PPR havde set en fremgang i børnenes trivsel, men disse informationer var udeladt i sagsfremstillingen, hvor det blev konstateret, at »De bedst fungerende børn vil næppe blive betragtet som bedst fungerende i enhver anden institution, og nye samarbejdspartnere, der træder ind i Syd får et kulturchok over opgavernes sværhedsgrad og kompleksitet«.

Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus og offentlighedsekspert, sagde blandt andet i den sammenhængen, at:

- Citatet fra PPR om institutionens arbejde er rykket ud af sammenhæng, og fremstillingen bliver dermed misvisende. De positive resultater er ikke fremlagt for kommunalbestyrelsen, og institutionens ledelse og bestyrelse er ikke blevet hørt, forklarede han.

Han påpegede, at kommunalpolitikere, der finder, at byrådet har manglet oplysninger, kan anmode borgmesteren om, at sagen bliver genoptaget på et ny møde, hvor der sikres bedre grundlag.

- Hvis borgmesteren ikke vil genoptage sagen, kan kommunalpolitikere klage til Ankestyrelsen, der som tilsynsmyndighed har mulighed for at annullere en beslutning. I så fald kan Ankestyrelsen anmodes om at suspendere opsigelsen, indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse i klagesagen, forklarede han i artiklen.

Sagen er belyst

Vi har derfor, efter aftale med Greve Kommune, fremsendt en række spørgsmål til Pernille Beckmann gennem kommunens kommunikationsafdeling, for at høre, om oplysningerne giver anledning til handling fra hendes side.

Hvad mener du om, at der er oplysninger om børnenes udvikling, der ikke har været belyst?

- En politisk sag kan ikke indeholde samtlige dokumenter fra tre års arbejde i en institution, og det er altid en faglig vurdering hvilke oplysninger ud af mange, der skal fremgå i sagen for at beskrive kerneproblemstillingen. Som centerchef Klaus Øvre tidligere har sagt i avisen er der valgt et tekststykke, der beskriver den samlede kompleksitet i børnegruppen i Børnehuset Syd.

Hvad mener du om, at oplysninger omkring, at børnene har brug for trygge rammer og kan gå i affekt ikke har været en del af sagsfremstillingen?

- Jeg er enig med centerchef Klaus Øvre, som tidligere har sagt i avisen, at det er en oplysning, som har faglig karakter, og som andre institutioner også arbejder med. Derfor vil det selvfølgelig være i fokus, når børnene skal til at gå i andre institutioner.

Giver de nye oplysninger anledning til at tage sagen op igen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

- Der er ingen nye oplysninger i sagen. Et enigt udvalg har tilkendegivet, at sagen er fuldt oplyst.

Eksperter påpeger, at sagsfremstillingen har været ensidigt fokuseret på at lukke institutionen, selvom der ifølge officialprincippet er pligt til at belyse en sag fyldestgørende, før der træffes en afgørelse. I lyset af de nye oplysninger mener du da, at sagen har været tilstrækkeligt belyst?

- Der er som sagt ingen nye oplysninger i sagen. Et enigt udvalg har tilkendegivet at sagen er fuldt oplyst.

Hvordan vil Greve Kommune for fremtiden sikre, at sager bliver forberedt og undersøgt tilstrækkeligt, før der træffes en beslutning?

- Administrationen overvejer altid nøje i forhold til Styrelsesloven, hvordan en sag skal forberedes og undersøges, så politikerne kan tage en beslutning på et fuldt oplyst grundlag.

arrow Kritiske forældre sendte byge af spørgsmål mod byrådet
26. februar 2020 kl. 09:56 Opdateret: kl. 09:56
arrow Dokumenter lå i forvaltningen: Politikere måtte ikke se dem
21. februar 2020 kl. 06:45 Opdateret: kl. 13:55
arrow Børnehuset Syd: Brev var klar før beslutning
17. februar 2020 kl. 13:15 Opdateret: kl. 09:39
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?