2. marts 2021
Greves borgmester, Pernille Beckmann, blev ikke så meget klogere på regeringens genåbningsplaner på et møde mandag formiddag. Arkivfoto: Thomas Olsen
Greves borgmester, Pernille Beckmann, blev ikke så meget klogere på regeringens genåbningsplaner på et møde mandag formiddag. Arkivfoto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester om møde med ministre: Tynd kop te

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester om møde med ministre: Tynd kop te
Greve - 22. februar 2021 kl. 12:36
Af Janus Spøhr

De ældste skolebørn skal tilbage i skole. De små butikker skal have lov til at åbne. Fritidsaktiviteterne skal genstartes. Ønskerne til genåbningen af Danmark er mange, og mandag havde blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke indkaldt landets 98 borgmestre og de fem regioner til et virtuelt møde om mulige genåbninger.

arrow Læs også: Udstillingssted forventer at åbne til maj

Blandt deltagerne var Pernille Beckmann (V), Greves borgmester. Hun blev dog ikke så meget klogere i forhold til, hvad der kommer til at ske i nærmeste fremtid og på længere sigt.

- Det var en noget tynd kop te. Vi fik ikke noget at vide, som vi ikke vidste i forvejen, siger hun og forklarer, at et af budskaberne var, at kommunerne skal opruste på testkapaciteten.

Flere teststeder
Et af budskaberne fra sundhedsministeren var, at hvis tallene tillader det, kan de ældste skolebørn komme tilbage i klasselokalerne. Hvordan tallene konkret skal se ud, er dog uvist, ifølge Pernille Beckmann.

- Vi fik at vide på mødet, at vi skal lave et finmasket testsystem, som bliver en forudsætning for en genåbning. Det betyder, at vi skal etablere faste teststeder i kommunen og at de mobile teststeder bliver nedskaleret, siger Pernille Beckmann.

I de kommende dage har regeringen møder internt, og tirsdag er det de andre partier på Christiansborg, der bliver inddraget i overvejelserne om, hvad der skal genåbnes. Onsdag bliver det meldt ud, hvad resultaterne af diskussionerne bliver.

Åben de små butikker
Sidste på ugen regner Pernille Beckmann med, at der kommer nye retningslinjer for, hvordan en genåbning skal foregå. Borgmesterens fornemmelse er, at de ældste elever får lov at komme tilbage.

- Det er tiltrængt. Hvis jeg havde ansvaret, ville jeg også sørge for, at de erhvervsdrivende kan komme tilbage, så butikkerne kan åbne igen. De kan sagtens håndtere, at kunderne skal spritte af, og at der kun må være et begrænset antal kunder, siger hun og uddyber:

- Corona kommer til at fylde vores hverdag i resten af 2021. Samfundet skal holdes åbent, og så må man lukke ned, når smitten eksploderer. Nedlukningen medfører en stor pris for de erhvervsdrivende.

Hun henviser til, at antallet af konkurser tog et større hop i januar, og at mange virksomheder er presset økonomisk som konsekvens af det jerngreb, som corona holder danskerne i.

Dygtigt personale
Den øgede testkapacitet bliver dyr for kommunerne, og der kommer en regning, der skal betales, lyder det fra borgmesteren. Hun kalder det fornuftigt, at kommunerne får et stort ansvar for at teste eleverne på skolerne, når flere af eleverne skal tilbage til noget, der minder om en hverdag.

- Vi kender kommunen bedst, så det er fornuftigt, at vi får ansvaret. Vi har nogle super dygtige sundhedsmedarbejdere, siger Pernille Beckmann.

Hun ser frem til, at de sårbare grupper, der er ved at blive vaccineret, har fået deres to stik. Plejehjemsbeboerne, der ønsker det, er allerede færdigvaccineret, og det åbner for, at flere af restriktionerne kan lempes, mener borgmesteren.

Personligt ansvar
Smittetallene i Greve Kommune er dalende, efter at de i en ugerække var blandt de højeste i Danmark. Det er naturligvis glædeligt, og der bliver gjort en stor indsats fra kommunens side for at nedbringe tallene, forklarer Pernille Beckmann.

- Vi gør, hvad vi kan. Når borgere bliver syge, ringer vi til dem og spørger, hvordan de klarer indkøb, og hvad deres muligheder for isolation er, men der er ingen garanti for, at tallene ikke stiger igen. Det er mest af alt den enkelte borgers ansvar. Hvis man bliver syg, skal man blive hjemme, også selvom det er svært, siger Pernille Beckmann.

Der er i øjeblikket to faste testcentre i Greve - et i Askerød og et i Gersagerparken.

arrow Kviktest på skolerne: Så få lærere bliver testet
24. februar 2021 kl. 20:48 Opdateret: kl. 20:48
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?