3. marts 2021
Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), er imod den aftale, som Kommunernes Landsforening og regeringen har indgået, som indebærer, at kommunerne skal spille en større rolle i smitteopsporingen. Foto: Thomas Olsen
Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), er imod den aftale, som Kommunernes Landsforening og regeringen har indgået, som indebærer, at kommunerne skal spille en større rolle i smitteopsporingen. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester om kommunal smitteopsporing: Dårlig idé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester om kommunal smitteopsporing: Dårlig idé
Greve - 15. januar 2021 kl. 11:07
Af Janus Spøhr

Det er blevet kaldt den danske coronaindsats største svaghed i månedsvis, og nu skal der tilsyneladende gøres mere for at bryde smittekæderne.

arrow Læs også: Smittekæder skal brydes: Kommune vil ringe eller banke på døren til smittede borgere

Torsdag indgik regeringen og Kommunernes Landsforening nemlig en aftale om, at kommunerne skal spille en større rolle i smitteopsporingen.

Som en del af aftalen kan kommunerne få adgang til oplysninger om, hvem der er smittet i kommunen, så kommunen blandt andet får bedre mulighed for at støtte op om, at de smittede kan isolere sig, som de skal. Kommunernes konkrete bidrag vil afhænge af lokale forhold, men kan blandt bestå af opfølgende opkald til smittede og eventuelt nære kontakter. I nogle tilfælde kan kommunen også udnytte sit lokalkendskab til at komme ud til folk og følge op på isolation og måske sørge for hjælp til indkøb eller andet, der kan gøre det praktisk muligt for folk at isolere sig effektivt,' lyder det blandt andet i aftalen.

Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), er forundret over aftalen.

- Den måde at udveksle borgernes data på er ikke i orden. Jeg ved ikke, om de har styr på GDPR (databeskyttelsesreglerne, red.), for normalt har vi svært ved at få data om borgere, der for eksempel er indlagt på hospitalerne, siger hun.

Mærkelig timing

Den britiske coronamutation er på vej til at få et større indtog i Danmark, og den er markant mere smitsom end den coronaversion, som vi har levet med siden februar 2020. Derfor er der blevet ansat flere i den nationale smitteopsporingsenheden, som eksperter i lang tid har kaldt mangelfuld.

Den større fokus på smitteopsporing i kommunerne undrer alligevel Pernille Beckmann.

- Når vi nu skal lave smitteopsporing i kommunerne, hvorfor blev vi ikke pålagt det for lang tid siden, spørger Pernille Beckmann.

Hun forklarer, at kommunerne i lang tid har efterspurgt en sundhedsreform, så de for eksempel har et større overblik over, hvad syge borgere, der er indlagt på hospitalerne, fejler.

- Regeringen har stået stejlt på ikke at udveksle data, men nu er det pludselig blevet muligt over natten, siger Pernille Beckmann.

Hun mener ikke, at det bør være en kommunal opgave at opsøge borgerne og henviser til, at der er en coronahotline, som borgere kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål, hvilket mange allerede gør.

Få eller mange

Nogle borgere har måske ikke ressourcerne til at ringe rundt til nære kontakter, hvis de bliver smittet med coronavirus, men det er ifølge borgmesteren ikke et argument for, at kommunerne nu får flere opgaver med at ringe rundt.

- Laver vi regler for de mange eller de få. Jeg vil holde regeringen op på, at det også om et halvt år må være muligt at levere data på borgere, der har været indlagt, siger Pernille Beckmann, der uddyber:

- Som borger kan jeg ikke lide, at kommunen ringer til mig.

Kommunerne er fra fredag blevet pålagt at være en del af smitteopsporingen, men Pernille Beckmann har endnu ikke et klart svar på, hvem der skal sidde klar ved telefonerne og ringe til borgerne.

- Jeg ved ikke, hvordan det skal fungere, men vi skal jo finde ressourcerne til det. Måske bliver det sundhedsfagligt personale, der skal gøre det, måske bliver det nogle andre, siger hun.

arrow »Hej, det er kommunen. Har du brug for hjælp til selvisolation?«
15. januar 2021 kl. 14:14 Opdateret: kl. 14:09
arrow Kommuner skal hjælpe med at isolere smittede
15. januar 2021 kl. 12:00 Opdateret: kl. 09:16
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?