

Se billedserie
Var man i Greve og omkring Mosede Fort fredag formiddag, så er der stor chance for, at man fik øje på en ladcykel.
For her kom kommunens dagplejere festligt kørende med cykelkassen fyldt med unger.
Der var leg og hygge på græsplænen, hvor dagplejerne mødtes, og her stod Greve Dagplejes cykelleverandør B-Bikes for service af dagplejernes cykler, imens der var leg og sjov.
Cykelpølsevognen "med det hele" sørgede for, at både store og små blev mætte.
- Vi havde en fantastisk dejlig dag, og alle kunne køre glade og mætte hjem, og børnene kunne putte til en velfortjent middagslur efter en masse skønne oplevelser, siger dagplejepædagog Bente Søfeldt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her