21. november 2017
I forbindelse med koncerten fik flere mulighed for at tage et billede sammen med Gilli eller Benny Jamz. Foto: Thomas Aagaard Kjeldsen
gallery icon

Se billedserie

I forbindelse med koncerten fik flere mulighed for at tage et billede sammen med Gilli eller Benny Jamz. Foto: Thomas Aagaard Kjeldsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Gilli optrådte på Greve Gymnasium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Gilli optrådte på Greve Gymnasium
Greve - 15. september 2017 kl. 11:30
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag eftermiddag var mellem 700 og 750 unge samlet på Greve Gymnasium for at opleve den populære rapper Gilli, der for tiden er at finde på hitlisterne med sange som "Rica" og "Habibi Aiwa".

De unge kom fra ungdomsuddannelserne i Greve, Ishøj og Vallensbæk, og bag arrangementet stod Projekt GIV, et behandlingstilbud for børn og unge, som kommer fra hjem med alkohol- og stofmisbrug.

- Vi havde spurgt de unge: Hvis I skulle møde op i jeres fritid, hvad skulle der så til?, forklarer projektleder Anne Greiersen, der fortæller, at rigtig mange svarede: Gilli.

Og sådan gik det til, at den kendte rapper blev det store trækplaster til arrangementet, der havde til formål at gøre de unge opmærksomme på Projekt GIV.

Før han og kollegaen, rapper og producer Benny Jamz, gik på scenen, hørte de unge fra en ung mønsterbryder ved navn Liv, som fortalte om sin opvækst med en mor, som var alkoholiker. Anne Greiersen oplevede, at de unge lyttede godt efter, da Liv fortalte sin historie.

- En af hendes pointer var, at hun ikke havde tillid til nogen, fordi moderen ændrede sig og ikke holdt aftalerne, når hun blev fuld, siger Anne Greiersen og fortæller, at den manglende tillid havde forfulgt Liv senere i livet i både venskaber og kæresteforhold.

Projekt GIV er et gratis, kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i Greve, Ishøj og Vallensbæk, som er fra familier med stof- og alkoholmisbrug.

Læs hele historien i DAGBLADET fredag og i Sydkysten på tirsdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk