12. december 2018
Greves helt suveræne årgangshold med spillere over 40 år.
Greves helt suveræne årgangshold med spillere over 40 år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældre spillere er helt suveræne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældre spillere er helt suveræne
Greve - 18. november 2018 kl. 17:04
Af Jørgen Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tennis: Greve råder over et særdeles stærkt hold for spillere over 40 år.

Holdet er rykket op for fjerde år i træk. Efter en sejr på 8-0 over Roskilde er holdet i 2. division i den nye storregion Tennis Øst, hvor holdet kan få nogle spændende udfordringer i udendørssæsonen 2019.

Succesen har flere årsager. Det er en meget stolt holdkaptajn, Linette Zornig Kjellberg, der beretter, at den stærke performance kommer som frugten af et meget engageret hold, som flere gange hver uge modtager særdeles kvalificeret træning fra klubbens dygtige trænerteam. Dette har sat holdet i stand til at præge konkurrencen i rækkerne igennem flere år, hvert år med oprykning til en ny og stærkere række.

Når træningsintensiteten bliver parret med et meget stærkt socialt sammenhold, hvor alle spillerne prioriterer deres deltagelse i både træningssamlinger og holdkampe meget højt, så går det op i en højere enhed.

På denne måde kan alle på holdet få opfyldt deres ambitioner om til stadighed at udvikle sig - både hver for sig men ikke mindst som hold - og spille på et højere niveau år efter år.

Det sociale samvær ligger også højt på prioriteringslisten. Når de spændende holdkampe er gennemført, så afløses de sportslige ambitioner af trangen til samvær under hyggelige former, og der er altid noget godt på bordet, som også modstandere altid nyder godt af. Holdet har nemlig sin helt egen mesterkok, som sørger for det kulinariske islæt.

Holdet består af: Damespillere: Sanne Eyrich, Susanne Andreassen og Linette Kjellberg. Herrespillere: John Møller, Nicklas Feilbo, Jørg Kittelmann, Christian kjærager og Mads Ledstrup.

Holdet er naturligvis kun toppen af isbjerget inden for motionistafdelingen, der tæller mange flere spillere, så konkurrencen er stor, og også klubbens andethold indenfor 40+-årgangen har klaret sig flot.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk