11. december 2017
Ifølge Anders Peter Knudsen, der er driftsleder i HedeDanmark, har den ombyggede stenstrenglægger indtil videre formået at fjerne 3500 ton tang og fedtemøg fra strandkanten i Greve. Foto: Anders Dall
gallery icon

Se billedserie

Ifølge Anders Peter Knudsen, der er driftsleder i HedeDanmark, har den ombyggede stenstrenglægger indtil videre formået at fjerne 3500 ton tang og fedtemøg fra strandkanten i Greve. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 3500 tons tang fjernet fra stranden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

3500 tons tang fjernet fra stranden
Greve - 23. juli 2017 kl. 14:56
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke længere et særsyn, når to traktorer med henholdsvis en ombygget stenstrenglægger og en ladvogn bag sig kører langs Greves seks kilometer lange strand.

Siden slutningen af april i år har de nemlig kørt tre gange om ugen for at fjerne tang og fedtemøg fra strandkanten. Efter flere tests med forskellige maskiner kom HedeDanmark og Greve Kommune frem til, at en ombygget stenstrenglægger var vejen frem til at få en renere strand. Metoden blev afprøvet den 22. april i år, og siden den gang er det gået stærkt. Strandrensningen har indtil videre resulteret i, at maskinen har fjernet 3500 ton tang og fedtemøg fra stranden. Det forklarer driftsleder i HedeDanmark, Anders Peter Knudsen, som onsdag kunne se maskinerne starte strandrensningen ved Karlsunde Strandkirke. Normalt tager det cirka seks timer per gang at rense stranden, og resultatet er noget, som flere strandgæster har bemærket, fortæller driftslederen.

- I dag (onsdag den 19. juli red.) har der været tre og tilkendegivet, at de er glade for det, vi har lavet, og at de ikke kan forstå, at der ikke er flere der bruger stranden, siger han.

Fra tang til kompost
Normalt bruges en stenstrenglægger til at frasortere sten i kartoffelproduktionen, men med nogle justeringer i maskinen og nogle bredere dæk har den ifølge Anders Peter Knudsen bevist, at den også kan være effektiv som fedtemøgsfjerner.

Selve maskinen er udstyret med et skovhjul, der vipper tangen op fra strandkanten. Herefter fordeler en valse tangen på båndet, som samtidig sorterer sand og sten fra, inden tangen passerer gennem afløberbåndet og over i ladvognen. Onsdag kom skovhjulet dog ikke for alvor på prøve på strandstykket ved Karlslunde Strandkirke, hvor strandkanten stort set var fri for tang.

- Vi kører i snit 100 ton væk per gang, men der har de sidste 14 dage været mindre tang på stranden, lyder det fra Anders Peter Knudsen.

Fredagen før resulterede strandrensningen i, at ti læs tang blev kørt fra stranden og afleveret hos en landmand i Tune. Landmanden kan nemlig bruge tangen som kompost på sine marker.

- Han får en bedre jordstruktur af det. Der er ikke den store næring i det, men det er jordforbedrende, forklarer Anders Peter Knudsen.

Driftslederen forventer, at strandrensningen fortsætter til og med august.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk