10. august 2020
Ved Retten i Roskilde bleve en 43-årig mand dømt for udtalelser, han fremførte i forbindelse med en Stram Kurs-demo. Arkivfoto
Ved Retten i Roskilde bleve en 43-årig mand dømt for udtalelser, han fremførte i forbindelse med en Stram Kurs-demo. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20 dages fængsel for at tilskynde til vold mod Paludan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20 dages fængsel for at tilskynde til vold mod Paludan

Find ham på gaden alene og smadr' ham dér. Sådan råbte en 43-årig mand, da Rasmus Paludan fra Stram Kurs holdt en demonstration ved Waves.

Greve - 16. juli 2020 kl. 10:24
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sagen er netop blevet afgjort ved Retten i Roskilde, hvor den 43-årige mand blev idømt 20 dages betinget fængsel for at have tilskyndet en forbrydelse.

Episoden fandt sted 20. juli 2018, og den nu dømte mand forklarede i retten, at han blev kaldt til stedet, da en lokalbetjent havde bedt ham om det. Årsagen var, at den dømtes søn skulle have kastet vand mod Rasmus Paludan.

Han forklarede, at en anden årsag til, at han tilkaldt var, at han kunne skabe lidt ro om situationen på stedet, fordi de unge mennesker respekterer ham. Det lykkedes ham, ifølge rettens afgørelse, at dysse situationen ned, og få de unge til at gå med, hvorefter Rasmus Paludan, igen ifølge rettens afgørelse, udtalte, at de unge fulgte efter ham som slaver. Det fik den 43-årige til at udtale de famøse ord.

Ifølge den 43-årige ønskede han ikke, at de unge skulle lave ballade, da det netop giver Rasmus Paludan mere opmærksomhed. Han fortalte i den forbindelse, at han skammer sig over udtalelsen, samt at han ingen intentioner har om, at nogen skal gøre Paludan noget.

Retten skriver, at udtalelsen er sket i frustration, men på grund af sit indhold og det, at den er fremsat overfor en gruppe ophidsede unge, der respekterer ham, må anses som en tilskyndelse til vold.

Fordi den 43-årige mand er ikke tidligere dømt, at udtalelsen er sket i frustration og på baggrund af provokationer fra Rasmus Paludan, bliver dommen betinget.

Hele episoden blev fanget af Stram Kurs' videofotografer. Den video har lagt grund til dommen, ligesom den har vist den 43-åriges vidneudsagn som troværdige.

Den 43-årige mand skal også betale sagens omkostninger.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?