18. september 2018
Christian Fischer ser frem til at byde 102 nye familier velkommen i de nye rækkehuse, der ligger på Skelvej mellem Mosede og Karlslunde. Foto: Janus Spøhr
gallery icon

Se billedserie

Christian Fischer ser frem til at byde 102 nye familier velkommen i de nye rækkehuse, der ligger på Skelvej mellem Mosede og Karlslunde. Foto: Janus Spøhr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 102 rækkehuse rejser sig fra jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

102 rækkehuse rejser sig fra jorden
Greve - 22. august 2018 kl. 09:40
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan være lidt svært at forestille sig, når man træder ind på byggepladsen, hvor gravemaskiner og stilladser er at se i de fleste vinkler, men allerede om en måned bliver første etape af byggeriet på kanten mellem Mosede og Karlslunde færdiggjort, og i forsommeren næste år står alle 102 rækkehuse klar til indflytning.

Visionerne er store. Hvert rækkehus får for eksempel orangeri som bindeled mellem huset og den syd- eller vestvendte have. Der kommer tre typer rækkehuse - de fleste bliver med fire værelser og et areal på 125 kvadratmeter i to etager, mens der også kommer rækkehuse på 95 kvadratmeter i en etage og 155 kvadratmeter i tre etager. Konceptet er, at rækkehusene skal være lette at flytte ind i og lette at flytte ud af.

- Vi har taget nogle snakke med lokale ejendomsmæglere og kommunen for at høre, hvor efterspørgslen lå henne, siger Christian Fischer, der er administrerende direktør i Fischer Ejendomme.

Han fortæller, at interessen for rækkehusene har været overvældende allerede. 250 har henvendt sig, og fem har allerede reserveret en bolig, selv om den første af fire etaper først er færdig den 15. september.

Beboer-sammenhold
Idéen med de tre typer af rækkehuse er, at de skal være spredt ud på grunden, som Fischer Ejendomme har købt, hvor der engang lå en gammel gård og en mark. De gule, røde og brune mursten skal så give et farvespil, som gør området hyggeligt for beboerne. Samtidig kommer stier og grønne arealer til at binde området sammen. For at give beboerne den bedst mulige udsigt er rækkehusene hævet en meter over terræn.

- Man skal føle sig hjemme med det samme. Vi ved af erfaring, at der går lidt tid, før området vokser til, men planen er, at boligen skal være rammen om det liv, som man får fremadrettet. De andre steder, hvor vi har bygget noget lignende, finder folk sammen på kryds og tværs, og der opstår mange gode venskaber. Samtidig begynder beboerne at tage ejerskab over området, når de begynder at samle skrald op fra vejen, siger han, mens han viser rundt på arealerne, hvor alle boligerne står færdige i forsommeren 2019.

Flere boliger
Da byggeriet begyndte i slutningen af 2017, rykkede Fischer Ejendomme ind i ErhvervsCentret for at være tæt på byggeriet. Det har givet en nærhed til byggeriet, hvor der går 25 mand de meste af dagen og arbejder.

Mange lokale i Greve efterlyser lejelejligheder, og det er derfor nærliggende at spørge, om det har været inde i tankerne hos bygherren at bygge det i stedet for lejerækkehuse.

- Det var oplægget fra kommunen, at vi primært skulle lave rækkehuse, siger Christian Fischer og uddyber:

- Vi vil også gerne bygge lejligheder, og vi kigger også på nogle områder i forlængelse af boligø F, som det her sted er kaldt i Langagergård Masterplanen, hvor vi måske kan bygge noget mere. Nu tager vi erfaringerne med fra lejerne, og så ser vi på, hvad der sker i fremtiden.

Rækkehusene koster fra 13.995 kroner til 17.995 kroner plus forbrug at leje, og i alle rækkehusene er der miljørigtig luft til vand varmepumpe, gulvvarme i alle rum samt køkkener og skabe fra HTH. Der er åbent hus onsdag den 22. august klokken 16 til 18. Hvis man vil forbi, ligger indkørslen til byggepladsen på Skelvej tæt på Mosede Landevej.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk