7. december 2019
Rapperen AndyOp fik eleverne i syvende klasses musikhold til at bryde deres grænser.
Rapperen AndyOp fik eleverne i syvende klasses musikhold til at bryde deres grænser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - I skal vise, hvem der bestemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- I skal vise, hvem der bestemmer
Greve - 01. december 2019 kl. 07:43
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er pissegodt det der. Rapperen AndyOp med det borgerlige navn Andreas Seebach vifter med hænderne, mens elevernes øjne er fokuseret på 'gæstelæreren.'

De elever i syvende årgang på Holmeagerskolen, der har valgt musik som valgfag, fik fredag en anderledes eftermiddag. Her var rapperen nemlig forbi for at lære drengene og pigerne at skrive deres egne tekster.

Før de gik i gang med det, fik de til opgave at læse og rappe en af AndyOps tekster i grupper.

- Ej, det er lidt grænseoverskridende, siger en af pigerne, da han kommer ind i det rum, hvor gruppen forbereder sig på at rappe for resten af musikeleverne.

- Skal man egentlig danse og kaste håndtegn, mens man rapper, spørger en anden.

- Det vigtigste er, at sproget bevæger sig, lyder svaret.

Anderledes skoledag
Det var rettighedsorganisationen Koda, som havde arrangeret workshoppen. I en tid, hvor man kan høre gratis musik mange, vil Koda og AndyOp gerne gøre opmærksom på det store arbejde, der ligger bag at skrive en sang og derigennem vise, at det giver mening at betale for musikken.

Eleverne tog da også fint imod udfordringen fra den rutinerede rapper.

- I starten synes eleverne altid, at det er farligt at stille sig op foran hinanden, men de gør det alligevel, siger AndyOp.

Imens øver eleverne.
' De siger, man er sin egen lykkes smed/Men jeg tror ikke på, at sådan en verden kan være et lykkeligt sted/Den enes død er den andens nød/Sådan må det være, hvis det her, det skal bære, men desværre/Dominerer pengemænd og investorer hele jorden, lyder noget af teksten, som eleverne hurtigt skal lære.

Nogle læser op, mens andre sætter fart på og rapper, så 'ikke' bliver til 'ik.'

- I er seje. Husk at tale tydeligt, og I må gerne overdrive lidt og fokusere på ord, der rimer, siger AndyOp.

Kort tid efter er det tid til samling. Nu skal grupperne vise, hvad de kun har haft tre kvarter til at forberede sig på. Foran deres kammerater, lærer og AndyOp skal de rappe ind i en mikrofon for første gang i deres liv.

- Nu stopper det, det er akavet, siger en af pigerne.

Alligevel gør hun og resten af gruppen det til stor begejstring for voksne og børn.

- Det var sjovt og grænseoverskridende at høre sig selv i mikrofonen. Jeg var nervøs, men det var ikke så slemt, siger en anden elev.

En tredje supplerer.
- Nu har jeg en fornemmelse af, hvordan de kendte sangere har det på en scene, siger han.

AndyOp roser eleverne for at udfordre sig selv og forklarer, at der stadig er ting, som eleverne kan forbedre. Blandt andet fortæller han, at eleverne i stedet for at gå tilbage skal gå frem mod publikum.

- Det er der stor psykologi i at gøre. I skal vise, hvem der bestemmer, siger han, inden eleverne bliver sendt til pause en oplevelse rigere.