17. oktober 2021
En noget yngre Zanne Jahn på sit kontor i Farum Kulturhus. Herfra arbejdede hun først som kulturchef i Farum Kommune og siden Kulturhusleder i Farum Kulturhus. På lørdag er der afskedsreception.
gallery icon

Se billedserie

En noget yngre Zanne Jahn på sit kontor i Farum Kulturhus. Herfra arbejdede hun først som kulturchef i Farum Kommune og siden Kulturhusleder i Farum Kulturhus. På lørdag er der afskedsreception.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Zanne Jahn: Kultur må ikke blive leverpostej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Zanne Jahn: Kultur må ikke blive leverpostej
Furesø - 16. september 2021 kl. 15:44
Af Mikkel Kjølby

FARUM: Halvandet års tid er der gået, siden det kom frem, at Kulturhusleder Zanne Jahn fratrådte den stilling, som hun gennem 25 år havde brugt til at forme det nystartede Farum Kulturhus i sit eget billede til glæde for høj og lav i byen.

På lørdag er tiden endelig kommet til afskedsreceptionen, og i den nærmeste fremtid vil Furesø Kommune ansætte en ny leder af Farum Kulturhus. Zanne har et godt råd til den kommende kulturhusleder.

- Jeg håber, at man finder en rigtig god leder af kulturhuset, som ikke nødvendigvis driver det videre i den nuværende form, men giver det sit eget præg og tør noget, lyder opfordringen fra Zanne Jahn.

For sådan har hun selv gjort. Hun var med i bestyrelsen, da Farum Kulturhus blev født i Paltholmskolens forladte lokaler. Fire år senere blev hun ansat som kulturchef i Farum Kommune. Stillingsbetegnelsen ændrede sig ved kommunesammenlægningen, hvor hun blev kulturhusleder.

- Jeg fik rammen til kulturhuset og friheden til at skabe et hus fra bunden. Jeg har virkelig brændt for det, men det har været en lang vej. Det var håbløst. Det var i hvert fald ikke et kulturhus. Heldigvis har kommunen sat midler af gennem årene, så det kunne blive til et kulturhus, fortæller Zanne Jahn, som altid har haft modet til at tænke stort.

- Lad være med at tro, at vi ikke kan lave noget stort. I dag vil kulturen tilfredsstille alle. Det har vi ikke penge til. Man skal sætte sig mål, for hvad man vil med kulturen. Man kan ikke være god til alting. Man skal bare have fokus. Kultur må ikke blive leverpostej, siger Zanne Jahn, som er blevet 75 år, men føler sig som en 40-årig.

- Jeg skal finde mig selv. Jeg skal lave min egen kunst. Kreativiteten presser sig på. Det kan være, at jeg melder ind med en udstilling, siger Zanne Jahn, som kan tænke tilbage på mange store oplevelser med kulturen i Farum og Furesø.

Hun peger selv på de tre største.

Skulpturparken
- Kunstnersymposiet, der førte til Farum Skulpturpark, var den største kulturbegivenheden, der nogensinde kommer til at ske i Farum eller Furesø Kommune, siger Zanne Jahn.

Vi skal tilbage til august måned 1999. Peter Brixtofte var på sit højeste som bykonge i Farum. Han ledte efter måder at profilere byen på. Kulturchef Zanne Jahn var vendt hjem fra et kunstnersymposium i Israel og stod klar med den gode idé. Hun foreslog et 30-dage langt kunstnersymposium i Fredtofteparken. Og sådan blev det. Zanne samlede en række af verdens mest profilerede kunstnere.

- Det var fuldstændig unikt. Det var aldrig set før. Det var fantastisk at følge med i. Det rejste sig fra ingenting til at komme på landsdækkende tv, så folk valfartede dertil for at følge med i kunstnernes arbejde. 80.000 kiggede forbi. Det løftede sig langt over, hvad en lille kommune med 19.000 indbyggere kan præstere, fortæller Zanne Jahn.

Jørgen Bitsch-udstillingen
Nede ved Farum Sø havde eventyreren Jørgen Bitsch en af sine boliger, og på en lokal folkeskole underviste en anden eventyrer Albert Reumert Rasmussen.

Zanne Jahn fik lov til at lave en udstilling med effekter som de to excentriske mænd havde slæbt med hjem fra snart sagt hver en krog af verden.

- Det var tanken, at der skulle være et museum for Jørgen Bitsch på Farum Vejgård. Jeg lavede udstillingen i Farum Kulturhus med det formål, at den skulle videre til et museum. Det var en kæmpe oplevelse. Men for første gang sagde byrådet nej til Peter Brixtofte. De ville ikke have et museum, erindrer Zanne Jahn.

Scenografierne
Gennem årene har Farum Kulturhus lige så stille taget form i de grå skolebygninger.

Zanne har sat sit eget præg på tingene. Ikke mindst med sine scenografier. Julescenografien har altid været et tilløbsstykke, mens de mere daglige scenografier i foyeren mere har været med til at sætte et stemning.

- Det har altid været vigtigt for mig, at der var en oplevelse, at gå igennem Farum Kulturhus, forklarer Zanne Jahn, som gennem årene har fyldt kælderen under kulturhuset op med effekter, der kunne bruges til at udsmykke foyeren i forskellige temaer.

Rejser du til udlandet i år?