23. juni 2021
Her er skitsen, som Widex har benyttet i rapporten om støj og miljøbelastning. Widex har givet tilladelse til at Frederiksborg Amts Avis bringer skitserne.
gallery icon

Se billedserie

Her er skitsen, som Widex har benyttet i rapporten om støj og miljøbelastning. Widex har givet tilladelse til at Frederiksborg Amts Avis bringer skitserne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Widex-skitser udløser kritik fra Industriformand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Widex-skitser udløser kritik fra Industriformand
Furesø - 26. november 2018 kl. 06:53
Af Mikkel Kjølby

Erhverv, uddannelse, levende laboratorium, sundhedshus, boliger.

Der begynder så småt at komme fart i debatten om udviklingen af den såkaldte Widex-grund på Ny Vestergårdsvej. Høreapparatgigantens tidligere domicil har stået tomt siden flytningen til Lynge i 2010 og er sammen med flere nabogrunde i spil, når der i de kommende år skal findes en løsning på det store erhvervsområdes fremtid.

I maj måned kom ingeniørfirmaet COWI med en rapport om støj og miljøbelastningen fra det omkringliggende erhvervskvarter. Rapportens konklusion er, at et eventuelt boligkvarter ikke belastes i større grad af virksomhederne på Kirke Værløse Vej. CCL Spændbeton på Ny Vestergårdsvej er ikke inkluderet i rapporten, idet virksomheden går med flytteplaner. Denne grund er således også i spil til byudvikling.

Rapporten indeholder flere skitser af området Ny Vestergårdsvej 11-25. Skitserne indeholder 150 lejligheder, 30 rækkehuse, liberalt erhverv, sundhedshus, hjemmepleje og et væksthus.

Men ro på. Der er blot tale om et volumenstudie, lyder det fra Widex, som har givet tilladelse til at offentliggøre skitserne.

- Der er tale om et volumenstudie over, hvor meget der kan være på grunden, forklarer Lars Schönewolf-Greulich fra Widex.

Han ser frem til en åben diskussion om områdets muligheder.

- Nu skal vi have en grundig dialog med Furesø Kommune om, hvad der skal være på grunden. Ingen siger, at der kun skal være boliger. Reelt ved vi endnu ikke, hvad der kommer til at være på grunden, siger Lars Schönewolf-Greulich.

Indikationen af at der skal være boliger i erhvervsområdet begejstrer på ingen måde Furesø Industri.

- Det giver konflikter. Folk har et berettiget ønske om, at der er nogenlunde forhold, der hvor de bor, og det konflikter med erhvervslivet. I et erhvervsområde er der dels virksomheder, der støjer og dels en hel del tung trafik. Det ønsker man jo ikke i et boligområde. Konflikterne vil altid være der mellem beboere og erhvervsliv. Nu kommer man så og vil blande de to ting sammen, lyder det fra Solveig Bisgaard, formand for Furesø Industri.

Noget for noget
Hvis der skal placeres boliger på Ny Vestergårdsvej 11-15, vil det kræve et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan, idet området i dag er udlagt til erhverv. Forude venter derfor en lang proces.

Formanden for Udvalget for Byudvikling og Bolig, Egil Hulgaard (K), ser frem til dialogen.

- Det skal ende med et projekt, som borgerne i Furesø kan spejle sig i. Der har været tale om en uddannelsesinstitution og der er tanker om en living lab på området. Altsammen noget, der giver aktivitet i kommunen, siger Egil Hulgaard og slår fast at intet som helst er vedtaget eller lagt fast.

- Det er en åben diskussion, hvad der skal være på grunden. Det vigtige er, at der kommer aktivitet og ikke kun boliger, lyder det fra udvalgsformanden.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?