16. november 2018
Kristian Them Hansen og Wally and Whiz er blandt de 18 finalister i Entrepreneur of the Year. Arkivfoto: Thomas Olsen.
Kristian Them Hansen og Wally and Whiz er blandt de 18 finalister i Entrepreneur of the Year. Arkivfoto: Thomas Olsen.
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vingummifirma i spil til stor pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vingummifirma i spil til stor pris
Furesø - 07. november 2018 kl. 11:56
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 29. november mødes cremen af det danske erhvervsliv ved Ernst & Youngs årlige prisuddelinger i Forum. Midt i den store festivitas med de kongelige og erhvervskonger vil man kunne finde en vingummiprins. Den titel uddelte selveste lakridskongen John Bülow, da Kristian Them Hansen brød igennem lydmuren med sine hjemmelavede gourmetvingummier.

Vingummiprinsen Kristian Them Hansen er på tre år kommet langt med firmaet Wally and Whiz. I dag sælges produkterne i 700 butikker i 30 lande og virksomheden har 20 ansatte.

Det indbragte en plads i revisionsgiganten Ernst & Youngs konkurrence om Entrepreneur of the Year i kategorien opstartsvirksomheder. Her inddeles landet i seks regioner med 18 virksomheder i hver region. Den indlededende runde for den sjællandske region fandt sted på Nationalmuseet, og her formåede Kristian Them Hansen at vinde publikumsprisen for bedste præsentation, og sandelig om ikke Wally and Whiz blev udvalgt som en af de 18 finalister. Den endelige vinder sendes videre til verdensfinalen i Monaco.

- Jeg håber på, at det giver en masse eksponering. Det er trods alt den mest eftertragtede erhvervspris i hele verden, siger Kristian Them Hansen, som glæder sig til at møde erhvervseliten.

- Det sætter os på landkortet i forhold til en vigtig gruppe erhvervsfolk, forklarer Kristian Them Hansen.

Wally and Whiz flyttede i foråret fra Lejre til Walgerholm i Jonstrup. Kort efter vandt virksomheden erhvervsprisen i Furesø Kommune.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk