18. august 2018
Borgmester Ole Bondo Christensen (S) overrakte prisen, som bestod af et flot glasfad lavet af den lokale kunstner Adi Holzer til Kristian Them Hansen (i midten) til stor fornøjelse for VBEKs formand Gunnar Andersen (th)
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Ole Bondo Christensen (S) overrakte prisen, som bestod af et flot glasfad lavet af den lokale kunstner Adi Holzer til Kristian Them Hansen (i midten) til stor fornøjelse for VBEKs formand Gunnar Andersen (th)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vingummien over dem alle vandt erhvervspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vingummien over dem alle vandt erhvervspris
Furesø - 25. maj 2018 kl. 15:39
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den ældste datter lægger an til et »Oh My God«, men ændrer det til »Ih, du godeste«, da hun jo godt ved, at far ikke bryder sig om det der amerikanske fis. Lidt derfra står den yngste datter og ser helt salig ud, mens hun tydeligvis spekulerer over om der mon ikke er flere smagsprøver. Hvis man nogensinde skal have børnene med på arbejde, så er det vel mest oplagt, når man skal på besøg hos den lokale fabrikant af gourmetvingummi. Wally and Whiz er navnet. Og det navn kan man lige så godt vænne sig til, for Kristian Them Hamsen og hans partner Michael Vangsgaard Hansen har gang i noget helt specielt.

Selv lakridskongen John Bülow har nikket anerkendende til produktet og udbrudt »Det smager skidegodt«.

Kristian Them Hansen er vokset op i Hareskovby. For tre år siden startede han virksomheden op i yderst beskedne lokaler på en grusvej ved Lejre. I marts måned flyttede Wally and Whiz til Walgerholm i Jonstrup. Potentialet i den lækre vingummi er ikke til at komme udenom.

Det anerkendte Værløse Basketballklubs Erhvervsklub ved at tildele virksomheden Årets Erhvervspris i Furesø Kommune.

- Det er skønt at komme hjem til sådan en modtagelse. Herude havde jeg en dejlig opvækst og føler mig tryg. Vi vil gerne give noget tilbage ved at skabe arbejdspladser og eksport, sagde Kristian Them Hansen ved receptionen på Furesø Rådhus.

Borgmester Ole Bondo Christensen (S) overrakte prisen og pointerede, at Wally and Whiz med denne pris træder ind i en perlerække af virksomheder, som har bidraget til vækst i området.

Og det er netop planen for Kristian Them Hansen.

- Vi har snakket med jobcenteret om arbejdskraft, for vi vil gerne arbejde med folk, som er lidt skæve eksistenser. Og når den dag kommer, hvor vi skal ind på det tyrkiske marked, vil det være oplagt med tyrkiske medarbejdere, som kan hjælpe os videre, lyder det fra Kristian Them Hansen.

Produkterne fra Wally and Whiz kan købes i 500 butikker fordelt på 25 lande, men meget mere venter forude.

- Lige nu har vi fokus på Storbritannien og Tyskland, derefter bliver det Mellemøsten og så videre til Asien, fortæller Kristian Them Hansen.

Et sådant eksporteventyr forudsætter et unik produkt, og det er lige, hvad Wally and Whiz har. Kristian Them Hansen fremstillede selv de første vingummier hjemme i sit køkken, siden er produktet forædlet ned til sidste detalje.

- Vores produkt er 100 procent vegansk og uden gluten. Selv etiketterne sættes på med en speciel lim. Dermed har vi en vingummi, som kan spises af alle i hele verden, forklarer Kristian Them Hansen.

Wally and Whiz startede i 2015 og har været igennem alle de startvanskeligheder, man kan tænke sig. Men nu nærmer virksomheden sig en milepæl.

- Hvis eller budgetterne holder, bliver 2018 det første år, hvor vi får løn og derudover laver et overskud. Nu skal vi professionalisere virksomheden og have en bestyrelse ind over, siger Kristian Them Hansen, som fortsat selv laver vingummierne sammen med sin morbror.

- Grundlaget for virksomheden er, at vi elsker at lave vingummi. Det bliver vi ved med. Men nu er vi da kommet til et punkt, hvor vi kan købe en ordentlig gulvvaskemaskine, så jeg ikke længere skal skrubbe gulvet på mine knæ. Det er en stor ting, når man starter en virksomhed op, lyder det med en tilfreds mine.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk